Stilladsproducent vil tættere på kunderne
Der er store muligheder i at blive mere kundeorienteret som leverandør til den danske stilladsbranche. Sådan vurderer stilladsimportøren og -producenten StepUp Octo i hvert fald markedssituationen netop nu. De har netop opkøbt MP House ApS i Stenløse med virkning fra 1. juli i år.
MP House er landsdækkende, og har med langt størstedelen af de danske stilladsvirksomheder på kundelisten en af branchens stærkeste markedspositioner indenfor salg af de mange branchespecifikke værktøjer, tilbehørs- og forbrugsvarer, der dagligt anvendes i forbindelse med stilladsopgaver på danske byggepladser.
Amerikanske StepUp Octos europæiske direktør, danskeren Knud Højland, er begejstret for opkøbet af MP House og peger direkte mod den særlige kompetence i markedet, som han mener Stenløse-virksomheden er blevet så anerkendt for.
Vil have løsninger
- MP-teamet er kendt for at være lige lidt tættere på kunderne og deres daglige udfordringer, end kollegaerne i branchen. Det betyder bare noget for kunderne, når man næsten ved hvad de har brug for, førend de selv gør. Og, så efterfølgende sørge for så gnidningsfri en levering og afregning, som overhovedet muligt, siger Knud Højland.
Direktør Per Tranholm fra MP House:
- Med StepUp i ryggen har vi nu mange flere fordele som vi kan tilbyde vores kunder i stilladsbranchen. Vi har altid drømt om at lave et One Stop Shopping tilbud til vores kunder, så vi både kan tilbyde dem kompatible stilladssystemer i verdensklasse, samt et større og mere konkurrencedygtigt sortiment af forbrugsvarer, fremhæver han.
Alt under ét tag
Umiddelbart efter sommerferien flyttes MP House-aktiviteterne og alle medarbejdere fra Stenløse til StepUp Octo’s adresse i Hedehusene. Her samles både salg, sourcing og kundeservice på ét centralt sted, så den i forvejen effektive og konkurrencedygtige dag-til-dag service styrkes og videreudvikles.
- Vi har mange rigtigt spændende udviklingstiltag i støbeskeen efter sammenlægningen af vores danske stilladsaktiviteter med MP House’ forretning, og dem glæder vi os til at præsentere i tredje kvartal, når alt det praktiske er på plads. Det skal blive værdifuldt og inspirerende, at handle med os i fremtiden, så nu skal vi ud at bevise det for alle vores leverandører og kunder, slutter Knud Højland.
Sigh
StepUp Octo
StepUp Octo ApS er et datterselskab I den amerikanske koncern StepUp Scaffold, med hovedkvarter I Memphis, USA. Selskabet er placeret i Hedehusene, centralt for det storkøbenhavnske marked, og har samtidig en satellitlokation i Vejle, der bidrager til en effektiv og landsdækkende dag-til-dag logistik.
StepUp Octo leverer komplette stilladssystemer til dansk byggeri og industri.
StepUp Octo