23948sdkhjf

Ruller rød løber ud til Ragnarock i Roskilde

Asfalt skal ikke altid være sort. I disse dage lægges en særlig rød asfalt foran rockmuseet Ragnarock på Rabalderstræde i Roskilde og giver dermed nyt liv til den eksisterende røde løber ved ankomstarealet og kickstarte besøgsoplevelsen for museets gæster.

Den røde asfalt-løber, som leder op til den ikoniske museumsbygning, skal fremstå med en høj detaljegrad. Derfor udlægger NCC asfalten med så få og synlige samlinger mellem asfaltbanerne som muligt, skriver selskabet i en pressemeddelelse om arbejdet.

NCC producerer den røde asfalt på egen fabrik i Odense, som er en af de få produktionsanlæg i Danmark, der kan fremstille en hel palet af asfaltfarver med klar bitumen.

Om Ragnarock - museet for pop, rock og ungdomskultur

Museet Ragnarock ligger i bydelen Musicon i Roskilde, der tager udgangspunkt i genanvendelsen af et tidligere industriområde. Museets vision er at formidle dansk ungdomskultur fortalt gennem rockens og poppens lyd, billeder og symboler.

Museumsbygningen indeholder både udstillinger, lydlaboratorium, interaktive installationer, events, café og mere.

Museet har til huse i en spektakulær og enestående 4.000 kvm stor bygning tegnet af det danske arkitektfirma Cobe og det hollandske arkitektfirma MVRDV.

Kilde: Realdania

Udover den klare bitumen består den farvede asfalt i Roskilde af rødt farvepigment og tilpassede røde granitskærver. Tilsammen skal de sikre størst mulig farvebestandighed på den røde løber og dermed understrege stemningen og historien, som museet formidler

– Vores anlæg i Odense kan fremstille asfalt i en lang rækker farver. Det åbner op for arkitektoniske muligheder i gaderummet. Derudover kan den farvede asfalt anvendes til at fremme sikkerheden i trafikken ved at markere adskillelse mellem gang- og cykelarealer og kørebaner samt markere legeområder omkring skoler og daginstitutioner, fortæller Ary Akrawy, salgs- og entrepriseleder i NCC Industry, Asfalt, i pressemeddelelse.

Kulør på udeområder

Senest har NCC’s farvede asfalt kastet glans over Bellahøj Skole. Her satte NCC sidste år kulør på udendørsarealerne med en blå asfalt, som blandt andet markerer legeområder og gangarealer fra parkering til den nye skolebygning.

Den blå asfalt medvirker også til at fremme sikkerheden i skolegården, da farvet asfalt er mindre glat end malede belægninger. Og så skal den blå nuance bidrage til den arkitektoniske helhed omkring skolen. lda

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14