23948sdkhjf

Domea.dk henter ny direktør for byggeri og byudvikling

Efter sommerferien får Domea.dk et nyt medlem af ledelsen, når Signe Sønderskov tiltræder som direktør for byggeri og byudvikling

Domea.dk har fundet kandidaten, som skal lede og udvikle afdelingen byggeri og byudvikling med godt 40 medarbejdere og kontorer i både Øst- og Vestdanmark.

Det bliver Signe Sønderskov, der fremover får ansvaret for en omfattende portefølje af projekter inden for alment nybyggeri, renovering og byudvikling, som Domea.dk udvikler og driver for sine kunder.

- Vores fremmeste opgave er at understøtte og rådgive den enkelte boligorganisation, som står overfor at skulle renovere eller bygge nyt. Det er uhyre vigtigt, at man som bygherre føler sig godt hjulpet på vej, og det skal vi være med til at sikre, siger Signe Sønderskov, der tiltræder hos Domea.dk i en tid, hvor virksomheden er i fuld gang med at styrke sit generelle fokus på kundetilfredshed og kvalitet i byggeriet.

- Vi er i fuld gang med at omstille virksomheden til en mere kundefokuseret og fleksibel administrations- og rådgivningsvirksomhed. Vi sætter den lokale boligorganisations behov og ønsker i centrum, og det har naturligvis også betydning for, hvordan vi går til de konkrete bygge- og renoveringsopgaver - og i høj grad også, hvordan vi rådgiver og samarbejder med vores kunder undervejs i processen. Her er jeg sikker på, at Signe med sin brede erfaring med byggeri og sit personlige lederskab vil blive en stor gevinst for virksomheden, siger adm. direktør, Thomas Holluf Nielsen.

Byggeri i Domea.dk

Domea.dk har cirka 300 projekter i byggeporteføljen til en samlet anlægssum på rundt regnet 11 mia. kr.

Det er alle projekter, som udvikles for virksomhedens kunder, der tilsammen ejer og administrerer godt 80.000 almene boliger fordelt over det meste af Danmark

Domea.dk

Styr på byggeriet

Signe Sønderskov er 44 år og uddannet civilingeniør. Hun kommer fra en stilling som afdelingschef for bygherrerådgivning af større kunder i ingeniør- og rådgivningsvirksomheden Rambøll. Tidligere har hun også været afdelingsleder i Kuben Management, hvor hun arbejdede med blandt andet bygherrerådgivning, udbud, strategi og analyse samt bæredygtighed i byggeriet. Nu venter nye udfordringer.

- Vi bygger fremtidens almene boliger i samarbejde med kunderne, og vi har en unik mulighed for at vise vejen, når det gælder om at skabe gode og trygge hjem til en masse mennesker. Det er en kæmpe inspiration for mig. Samtidig glæder jeg mig også over at komme til en virksomhed, som i den grad har ambitioner om at finde nye løsninger og bygge mere bæredygtigt, siger Signe Sønderskov.

Signe Sønderskov tiltræder 1. august 2022. På posten erstatter hun Charlotte Nørbak, som forlod jobbet tidligere på året.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.188