23948sdkhjf

Pensionsgigant truer med at droppe byggeri i København

Hovedstaden har i snit de længste sagsbehandlingstider på byggeri. Nu vil en af landets største pensionskasser råbe kommunen op

Pensionskassen Pensam, som har investeret 5,2 mia. kr. i ejendomme i København, langer i en hård kritik ud efter kommunen for at bruge alt for lang tid på at behandle byggesager.

Nu lufter pensionskassen muligheden for at tage sine investeringer til andre kommuner, skriver Berlingske.

- Den yderste konsekvens er, at vi simpelthen ikke investerer og laver moderniseringer i byen. Vi oplever ikke de samme problemstillinger i andre kommuner, og der kan vi være mere sikre på det sagsforløb, der er, og komme i mål med det, vi vil lave, langt hurtigere og mere effektivt, siger investeringsdirektør i Pensam Claus Jørgensen til Berlingske.

Københavns Kommune har år landets længste behandlingstider på byggesager, og sidste år brugte kommunen i snit 159 dage på at behandle en byggesag, viser en analyse fra SMVdanmark baseret på tal fra Kommunernes Landsforening. 

Teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL) medgiver i skriftligt svar til Berlingske, at sagsbehandlingstiderne er alt for lange, men at der arbejdes benhårdt på at nedbringe dem.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.102