23948sdkhjf

Metro og letbane gør mangeårig medarbejder til midlertidig topchef

Metroselskabet og Hovedstadens Letbane har fundet en afløser for adm. direktør Henrik Plougmann Olsen. I hvert fald midlertidigt.   

Metroselskabets bestyrelse har besluttet at udpege direktør Rebekka Nymark til konstitueret adm. direktør fra 1. maj 2022 og frem til en ny adm. direktør kan tiltræde efter Henrik Plougmann Olsen. 

Fra metro til grøn omstilling

Henrik Plougmann Olsen meddelte tidligere i år, at han forlader posten som adm. direktør i Metroselskabet og Hovedstadens Letbane til fordel for en tilsvarende stilling i Hofor, Hovedstadsområdets Forsyningsselskabet.

Hans begrundelse lød i den forbindelse, at især den grønne omstilling var med til at trække ham til:

- Hofor er en meget vigtig brik i den grønne omstilling og tilpasning til klimaforandringer, som hele hovedstadsområdet skal kæmpe for. Det vil jeg gerne være en del af, sagde Henrik Plougmann Olsen i den forbindelse.

Det skriver Hovedstadens Letbane i en pressemeddelelse. 

Ifølge lov om Letbanen på Ring 3 betyder dette også, at Rebekka Nymark indtræder som konstitueret adm. direktør for Hovedstadens Letbane fra 1. maj 2022. 

– På vegne af bestyrelsen vil jeg gerne takke Rebekka Nymark for at påtage sig den vigtige opgave. Rebekka har et indgående kendskab til organisationen og forretningen fra sine 12 år i selskabet. Vi er overbeviste om, at Rebekka sammen med ledelse og medarbejdere vil fortsætte den gode drift af selskabet i perioden, frem til den nye adm. direktør er fundet og tiltræder, siger bestyrelsesformand Jørn Neergaard Larsen i pressemeddelelsen. 

Det forventes, at stillingen som adm. direktør bliver slået op i løbet af april 2022. I juni planlægger bestyrelsen at kunne godkende ansættelsen og offentliggøre navnet på den nye direktør. Tiltrædelsesdatoen afhænger af vedkommendes opsigelsesvarsel, men bestyrelsen søger at minimere perioden mest muligt.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125