23948sdkhjf

Hovedstadsfirmaer stiller stilladserne sammen

Solrød Stilladser A/S og Bryggens Stilladser A/S lægger aktiviteterne sammen med virkning fra 1. april 2022. Det oplyser firmaerne - som arbejder med identisk grej - i en pressemeddelelse og begrunder sammenlægningen med, at man bedre vil kunne servicere nuværende og kommende kunder.

Det fortsættende selskab bliver Solrød Stilladser A/S, og Bryggen Stilladsers aktiviteter vil blive flyttet fra Glostrup til Solrød Stilladsers domicil i Hvidovre. 

Bryggens Stilladsers medarbejdere samt ledelse vil blive overført til Solrød Stilladser og fortsætte uforandrede. Alle aktiviteter fortsætte ligeledes uændrede men i nyt regi og med afsæt i Solrød Stilladsers faciliteter på Industriholmen i Avedøre Holme. 

Tredje udvidelse på kort tid 

Solrød Stilladser overtog i 2019 samtlige stilladsaktiviteter fra GSV Materieludlejning for at styrke sin salgs- og udlejningsafdeling. I forlængelse af handlen købte stilladsfirmaet en grund i Horsens og blev på den måde landsdækkende.

Det har - med firmaets egne ord - været en kæmpe succes, så rejsen stoppede ikke der. I starten af 2022 udvidede Solrød Stilladser sin hejsafdeling med en webshop.

Næste skridt er en styrkelse af montageafdelingen, som sker via sammenlægningen med Bryggens Stilladser.

– Bryggens Stilladser og Solrød Stilladser har samme værdisæt, hvilket har stor betydning i vores beslutning om at gå sammen. Vi har begge loyale medarbejdere og prioriterer trivsel, sikkerhed, godt humør og et effektivt samarbejdsklima med gensidig respekt, udtaler Peter Rassing, adm. direktør hos Solrød Stilladser, i pressemeddelelsen. 

Solrød Stilladser har eksisteret i mere end 40 år, mens Bryggens Stilladser har eksisteret i over 15 år.

Solrød Stilladser A/S
mio. kr. 2020 2019
Bruttofortjeneste 29,9 25,2
Driftsresultat  5,8 2,1
Resultat før skat 5,0 1,3
Årets resultat 3,9 0,9
Aktiver i alt 61,3 54,8
Egenkapital i alt 12,0 8,1
Gns. antal ansatte 38 34
Regnskabsåret blev afsluttet 31.12.2020.

Bryggens Stilladser A/S
mio. kr. 2020/21 2019/20
Bruttofortjeneste 9,9 7,9
Resultat før finansielle poster 2,7 1,3
Resultat før skat 2,5 1,1
Årets resultat 1,9 0,9
Aktiver i alt 11,1 9,2
Egenkapital i alt 3,8 1,8
Gns. antal ansatte 12 12
Regnskabsåret blev afsluttet 30.06.2021.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079