23948sdkhjf

CG Jensen vinder 677 boliger på et nyt campus-område

Entreprenørfirmaet CG Jensen skal i totalentreprise opføre 677 boliger på et nyt campus-område på Frederiksberg, Rolighedsvej Bycampus, som ejendomsselskabet Nrep står bag.

– Projektet har fra start nydt godt af et tæt og tillidsfuldt samarbejde mellem bygherre, leverandører og CG Jensen. Vi har haft en rigtig god tilbudsproces og dialog – og nu glæder vi os i Byggeri til at rykke ind på byggepladsen, hvor vores kollegaer fra division Beton Arcon allerede er kommet godt i gang med at opføre råhuset, fortæller divisionschef for division Byggeri Øst, Claus Baumann , en pressemeddelelse fra CG Jensen.

Han henviser til, at CG Jensen allerede er godt i gang på det nye campus-område på Frederiksberg, hvor man har påbegyndt råhuset til 519 studieboliger, som er første etape af det omfattende projekt.

Gårdmiljø binder bebyggelsen sammen

Rolighedsvej Bycampus kommer udover studie- og forskerboliger også til at omfatte idrætshal, skole, erhverv og grønne områder. 

Effekt Arkitekter har sat stregerne til bebyggelserne, som kommer til at fremstå med afrundede hjørner og tagterrasser. Et hævet gårdmiljø, hvorunder der etableres P-kælder, kommer til at binde boligbebyggelserne sammen. 

Moe Rådgivende Ingeniører er rådgiver på projektets konstruktioner og installationer. 

På nabogrunden er CG Jensens Betondivision ved at opføre et råhus for Arpe & Kjeldsholm til den Ny Prins Henriks Skole.

Forinden har entreprenørselskabets division Jord, Kloak, Forsyning & Gartner byggemodnet området.

CG Jensen skal i alt opføre 677 boliger på Rolighedsvej Bycampus fordelt på 519 studieboliger og 158 forsker- og iværksætterboliger. Det samlede boligareal bliver på over 22.000 kvm . Dertil kommer godt 900 kvadratmeter erhverv i stueplan.

"En meget konstruktiv proces" 

CG Jensen har tidligere opført store projekter i totalentreprise for ejendomsudviklingsselskabet Nrep – blandt andet det 28.000 kvm store bolig- og erhvervskompleks Himmelbyen i Ørestad Syd, og lige nu opfører CG Jensen det 35.000 kvm store projekt UN17 Village, som ligeledes ligger i Ørestad Syd. 

– Der har været en meget konstruktiv proces med en god, professionel dialog hele vejen, hvor vi har haft respekt for hinandens interesser – og hvor vi har kunnet tale åbent og ærligt om forskellige problemstillinger, siger projektudvikler i Nrep, Lars Kjøller Holm, om samarbejdet. 

CG Jensen skal i alt opføre 677 boliger på Rolighedsvej Bycampus fordelt på 519 studieboliger og 158 forsker- og iværksætterboliger. Det samlede boligareal bliver på over 22.000 kvm . Dertil kommer godt 900 kvadratmeter erhverv i stueplan.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.139