23948sdkhjf

Stor isoleringsvirksomhed køber iværksættersucces

Et år efter papirisoleringsleverandørerne Papiruld Danmark i Hillerød og CBI Danmark i Vildbjerg fusionerende og blev til det, som nu er Nviro – CBI Papiruld, køber fusionsfirmaet iværksætterkometen Isonem. 

Det skriver Nordjyske.dk

– Det har da været en stor beslutning, men også meget naturlig. Jeg fortsætter som direktør og holder egentlig bare stadig snuden i sporet for at få det her koncept til at vokse. Det at blive en en del af Nviro giver nogle helt nye muligheder for at vokse, siger Jens Mølbjerg, der sammen med makkeren Tobias Jørgensen startede Isonem i 2018, til avisen. 

Firmaets startede, som Licitationen tidligere har beskrevet, med købet af en trailer med en isoleringmaskine og for meget papirisoleringsmateriale. Et forsøg på at sælge det overskydende isoleringsmateriale på Den Blå Avis greb om sig med franchisetager og fik siden luft at coronakrisen.   

Kernen i Isonems forretning er et gør-det-selv koncept, hvor en kunde låner trailer med maskine til indblæsning af isoleringsmaterialet, køber papirulden og i udgangspunktet selv står for arbejdet. Alternativt kan franchisetageren hjælpe med isoleringsopgaven eller udføre alt arbejdet.  

I december 2020, hvor Licitationen snakkede med Jens Christian Mølbjerg om iværksættersuccesen, var antallet af afdelinger vokset til 16. I dag tæller firmaet så 23 franchise-tagere over hele landet, som står for udlån af trailerne. 

Succesen har nu fået Nviro – CBI Papiruld til at købe lige over halvdelen af aktierne i firmaet for et ikke oplyst beløb. 

Nviro har i dag omkring 100 isolatører på landsplan, der isolere med papiruld. Efter Isonem-opkøbet har de ny fået gør-det-selv konceptet på hylden.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125