23948sdkhjf

Schønherr vinder kilometerlang kystsikring i sydfynsk købstad

Projektet består blandt andet af anlæggelsen af en kilometerlang ubrudt promenade

Faaborgenserne holder vejret, når der varsles storm. Byen er nemlig - som mange andre kystbyer - udfordret af ekstreme vejrforhold og stigende havvand, og konsekvenserne bliver kun større, hvis købstaden ikke bliver sikret mod stormflod.

Derfor er stormflodssikring også en del af den omfattende udvikling, der er sat i gang i Faaborg, og Faaborg-Midtfyn Kommune har netop valgt Schønherr og Lundgrens er valgt som hovedrådgivere på projektet, der skal håndtere risikoen ved stormflod og oversvømmelse i fremtiden. Det skriver Faaborg-Midtfyn Kommune i en pressemeddelelse.

Projektet består blandt andet af anlæggelsen af en kilometerlang ubrudt promenade.

Fakta om rådgiverne 

I arbejdet med højtvandssikringen af Faaborg varetager Schønherr projektledelsen og vil stå for design af løsninger i det fysiske anlæg, mens Lundgrens, sammen med det økonomiske konsulenthus, Incentive, skal rådgive om reglerne på området, især regler om økonomien til promenaden.

WSP er ingeniør på projektet og varetager anbefaling af sikringskoter, trafikvurderinger, hydrauliske forhold og konstruktioner.

Smith Innovation varetager facilitering af dialog med borgere og andre interessenter, og Substrata vil som sparringspartner på analyse af by- og kulturmiljø bidrage med viden inden for bevaringsudvikling og kulturarv i forbindelse med klimasikring af kystbyer.

Ansvarlig partner hos Schønherr, Rikke Juul Gram, glæder sig til samarbejdet:

– Det er et spændende projekt i et meget følsomt kulturmiljø, hvor vi ved hjælp af workshops, møder og 1:1-modeller skal hjælpe borgere og interessenter til at skabe egne erfaringer med forslagene, fortæller Rikke Juul Gram i pressemeddelelsen og fortsætter:

– Samtidig er der en interessant udfordring i at skabe en promenade, der tilfører nye værdier til Faaborg by – uden at den kommer til at virke som en barriere mellem kystlinje og hav. 

Advokatfima på rådgiverholdet

Det er advokatfirmaet Lundgrens, der er valgt som den anden hovedrådgiver på projektet.

Advokat og partner Søren Hilbert, der er specialiseret inden for byudvikling og klimasikring, ser også frem til samarbejdet:

– Projektet vil skabe en god mulighed for byudvikling i Faaborg. Vi glæder os til at hjælpe med at skabe en fremtidssikret løsning af klimaudfordringerne til størst mulig gavn for borgerne ved at give projektet et solidt juridisk og økonomisk grundlag.

Projektet har stort fokus på at inddrage de mange interessenter, som løsningerne vil påvirke, og på den måde skabe et langtidsholdbart medejerskab. Byens borgere, grundejere, erhvervsliv, besøgende og andre brugere vil i løbet af foråret og forsommeren blive inviteret til dialog, dels i form af møder, byvandringer og udstillinger i byrummet, oplyser Faaborg-Midtfyn Kommune.

Stormflod i Esbjerg

Problemer med oversvømmelse i Faaborg opstår især, når vand, der er presset op i Østersøen af storm, igen strømmer ud mod Kattegat og derved presses ind i Det Sydfynske Øhav og Faaborg Fjord. I de tilfælde, hvor skybrud og højvande indtræffer samtidig, kan vandet stige meget og udfordre store dele af byen. Faaborg skal derfor stormflodssikres med en 1 kilometer ubrudt promenade langs den oprindelige kystlinje.

Faaborg-Midtfyn Kommune er en blandt 18 kommuner, der har modtaget støtte fra Realdania og Kystdirektoratets partnerskab ’Byerne og det stigende havvand’ og deltager i den forbindelse også i et vidensnetværk.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11