23948sdkhjf

Ud­dan­nel­ses­cen­ter på ho­spi­tal bliver forsinket et år

​​En manglende byggetilladelse gør, at det nye ud­dan­nel­ses­cen­ter på Bis­peb­jerg Ho­spi­tal bli­ver stærkt for­sin­ket. Det oplyser Nyt Hospital Bispebjerg i en pressemeddelelse.

I disse dage forbereder man ellers byggeriet af det nye uddannelsescenter, der skal danne rammen om den vigtige synergi mellem klinik, forskning og uddannelse.

Bygningen var i første omgang vurderet til at stå klar i slutningen af 2022, men en manglende byggetilladelse betyder, at byggeriet nu er forsinket.

– Hos Københavns Kommune har der desværre været en meget lang behandlingstid, og kommunen har samtidig flere forbehold overfor den indsendte ansøgning. Den nuværende vurdering er på den baggrund, at afleveringen af uddannelsescenteret desværre forventes at blive forsinket cirka 12 måneder, fortæller direktør i Region Hovedstadens Center for Ejendomme, Morgens Kornbo, i meddelelsen.

Genbrugstegl

Bispebjerg Hospital er rent arkitektonisk en unik kulturarv, som det ligger Region Hovedstaden på sinde at værne om i valget af design og materialer til det nye uddannelsescenter. 

Bygningen vil der blive opført i røde genbrugstegl, og harmonerer med de nærliggende fredede pavillonbygninger i både skala og materialevalg.

Han understreger, at der arbejdes på, om muligt at fremskynde den manglende byggetilladelse i dialog med kommunen, og at der samtidig indgået aftale med hovedentreprenøren, så byggeriet kan opstartes så snart, at tilladelsen er på plads.  ​

Fleksible rammer 

For et år siden blev Skou Gruppen udpeget som vinder af det nye uddannelsescenter, som dengang blev sat til 58,5 mio. kr.

Uddannelsescentret bliver 2450 kvm og skal udover undervisningsfaciliteter rumme en parkeringskælder på 1250 kvm og 89 parkeringspladser i terræn. 

Uddannelsescenteret får et auditorium med plads til 200 personer, 12 undervisningslokaler og en ”dagligstue” med plads til 100 personer samt et stort fællesareal. Rammerne i uddannelsescentret bliver så fleksible, at de løbende kan tilpasses fremtidige ændrede krav til funktionalitet. 

Arkitekt på projektet er BBP Arkitekter og rådgivende ingeniør er Dominia. Region Hovedstadens Center for Ejendomme er bygherre. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.114