23948sdkhjf

Aarsleff øger omsætningen i første kvartal

Landets største entreprenørkoncern, Aarsleff, har øget omsætningen med 13,8 pct. i regnskabsårets første kvartal.

Det viser selskabets kvartalsrapport, som er offentliggjort fredag morgen.

Omsætningen lander på 4,146 mia. kr., mens driftsresultatet lyder på 165 mio. kr., hvilket er mindre end på samme tidspunkt sidste år. 

Men tilbagegangen på driften skyldes ifølge Aarsleff, at resultatet på samme tid sidste år var positivt påvirket af afslutningen af flere store havneprojekter.

Det er ikke mindst områderne Rørteknik og og Teknik, som bidrager til det positive resultat med præstationer højere end forventet.

Til gengæld er funderingsaktiviteterne lavere end forventet på grund af stigende materialeomkostninger.

Omsætningsvæksten kan ikke mindst henføres til Anlæg & Byggeri, som følge af høj aktivitet inden for byggeri, hvilket også har haft en positiv effekt i Teknik.

Selvom funderingsaktiviteterne præsterer dårligere, så noterer Aarsleff i kvartalsrapporten, at aktivitetsniveauet inden for fundering i Danmark er højere end i tilsvarende periode sidste regnskabsår og skyldes flere større byggegrubeprojekter. No-Dig-aktiviteterne i Entreprenørfirmaet Østergaard A/S har haft en lidt lavere omsætning.

Stor lufthavnsordre

Ordreindgangen i første kvartal var på 7.096 mio. kr. Det er ikke mindst takket være en kontrakt på at udvide på at udvide Terminal 3 i Københavns Lufthavn.

Kontrakten har en værdi på 2,1 mia. kr. Udvidelsen skal stå færdig i 2028, og de første par år vil der alene være begrænset byggeaktivitet.

Forventningerne til det indeværende regnskabsår er fortsat uændrede. Driftsresutlatet forventes at blive på omkring 700 mio. kr., mens omsætningen forventes at blive cirka 8,5 pct. højere end i regnskabsåret 2020/21, hvor entreprenørkoncernen omsatte for 14,7 mia. kr.

Aarsleff (1. kvartal)
mio. kr. 2021/2022 2020/2021
Nettoomsætning 4.146 3.664
Resultat af primær drift 165 173
Resultat før skat 161 169
Årets resultat 125 131
Overskudsgrad (EBIT-margin) 4,0 4,7
Balancesum 9.766 8.811
Egenkapital 3.785 3.468
Antal ansatte 7.828 7.388
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2021
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.158