23948sdkhjf

Esbjerg henter ny byudviklingschef hos naboen

Byudvikling og erhvervsudvikling står højt på dagsordenen for det nye byråd i Esbjerg Kommune. Derfor er der også sat fokus på organisationen omkring byudviklingsarbejdet, og den nye chef for byudvikling er nu fundet.

Valget er faldet på 55-årige Peer M. Rexen, der i dag er ansat som chef for Plan, Erhverv og Borgerservice i Vejen Kommune. 

Peer M. Rexen er uddannet Cand. Scient. Pol. og har udover erfaringen fra Vejen Kommune blandt andet andet arbejdet med de store centrale byudviklingsprojekter i Odense.

Afdelingen, som Peer M. Rexen bliver chef for, har en central rolle i udviklingen af Esbjerg by og resten af kommunen i en tid, hvor der udvises tydelig politisk vilje til at sætte den tunge fod på speederen, når det gælder udvikling af gode bysamfund for alle og et erhvervsliv i international klasse, skriver Esbjerg Kommune i en pressemeddelelse om ansættelsen.

– Byrådet har høje ambitioner, og der er et godt grundlag i Esbjerg med aktive borgere, stærke virksomheder og investorer til at få Esbjerg til at vækste. Og når det så også er min barndomsby, bliver det bare endnu mere interessant at arbejde med udvikling i hele kommunen, udtaler Peer M. Rexen i meddelelsen. 

Peer M. Rexen starter i Esbjerg Kommune den 1. april 2022. 

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111