Genbrugsfeberen skal omsættes til handling i branchen
Genbrugshandel har vundet indpas over de seneste år. Og lysten til at købe brugte møbler, tøj og byggematerialer har under corona nået helt nye højder.
Det mærker vi tydeligt i vores egen genbrugsforretning. I flere år har vi herfra videresolgt gulve, døre, vinduer og meget andet. Interessen har fra begyndelsen været stor blandt private forbrugere, men de seneste år er efterspørgslen steget markant, og nu er virksomheder også kommet til og køber ind i store volumener.
En af grundene til den stigende interesse er, at der de seneste år har været et stærkere og større fokus på klima og miljø, og den bevægelse er genbrug blevet en del af.
Det faktum er interessant. For mens danskerne tænker mere og mere grønt og bæredygtigt, så er erhvervslivet ikke med i samme omfang. Jo, mange af de store virksomheder har visioner og mål for deres grønne omstilling. Men visionerne er ikke meget værd, hvis vi som samfund og branche ikke får alle i geledderne med.
Erfaringerne skal styrkes
I den seneste ingeniør-oversigt, som jeg så, stod der, at produktion og transport af materialer samt arbejde på byggepladsen i dansk nybyggeri udgør 80 pct. af klimaaftrykket i bygningernes levetid. I bygge- og ejendomsbranchen må vi tage på os, at vi er storforbrugere af de materialer.
Så hvordan sikrer vi så, at bygge- og ejendomsbranchen sænker forbruget af ressourcer og mindsker CO2-udledningen? Netop den udfordring skal knækkes hurtigst muligt. Fra 2023 indfases der CO2-krav på alle bygninger over 1.000 kvadratmeter og i 2025 på byggeriet generelt. Det fremgår af en national strategi for bæredygtigt byggeri fra sidste år, som nogle mener er god, mens andre mener, den er uambitiøs.
En ting er dog sikkert. Erfaringerne med bæredygtigt byggeri og genbrug skal styrkes betragteligt i Danmark, hvis vi skal videre i det rigtige tempo. Det er en af grundene til, at vi er en del af konsortiet bag Circle Bank, der har til formål at samle byggeriets aktører om en fælles, digital platform, der samler og integrerer ny viden indenfor blandt andet registrering, materialedata, materialehandel og arkitektonisk design.
Det er et godt initiativet, som jeg forventer mig meget af, men det er ikke nok. Tanken om genbrug skal nu fra strategipapirerne og ud på byggepladserne, hvor det blandt andet er de små og mellemstore rådgivere, entreprenører, håndværkere og leverandører, der skal handle på visionerne. Og bygherrerne skal være opmærksomme på genbrug i byggeriet, når de planlægger nyt.
Genbrug i største skala
Det er ikke mange uger siden, at vi stod for nedrivningen af et pakhus for By & Havn i Nordhavn, hvor andele af de smukke gulve blev brugt i privat byggeri i Fredensborg. Sådan en case er god og viser os, at det sagtens kan lade sig gøre at genanvende materialerne og kvadratmeterne fra et ældre byggeri i nybyggeri et andet sted i landet. Genbrug skal simpelthen op i skala, og det skal være nu i 2022.
På mange måder er byggebranchen klar, og det er fint, der kommer nogle regler og afgifter med tiden, men blot for at understrege mit opråb her: det allervigtigste er opmærksomheden. Altså at man ikke tænker genbrug som en reol, man arver fra sin mormor, men at vi er langt bedre til at se, at genbruget kan bruges i den allerstørste skala, hvis vi får sat rammerne ordentligt op.
For os er det ikke anderledes, end når vi på store nedrivnings-projekter arbejder med for eksempel beton. Her skal al beton knuses og genanvendes, hvis muligt. Et godt eksempel er i Odense, hvor vi har brugt 90 procent af betonen fra barakker på den gamle kaserne til at lave opbygning under de nye veje i området.
Den grønne dagsorden er kommet for at blive - det er der ingen tvivl om. Mange gode tiltag og forandringer er allerede i gang. Men der skal handles på visionerne i alle led i værdikæden. Det er den eneste måde, branchen kan flytte sig.
Artiklen er en del af temaet Debat.
