23948sdkhjf

Jysk tegnestue starter ”mildt generationsskifte”

Kathrine Haugaard og Endymion Blank bliver en del af ledelsen i Gjørtz/Andersen/Arkitekter (GAA). Det oplyser arkitektfirmaet med afdelinger i Holstebro og Aarhus i en pressemeddelelse.

Som associerede partnere er de med til at styrke ledelsen, men også en tidlig opstart på et mildt generationsskifte på tegnestuen, der oprindeligt blev grundlagt i 1969, lyder det fra tegnestuen.

Gjørtz/Andersen/Arkitekter blev til ved en fusion af Gjørtz Arkitekter i Aarhus og Søren Andersen Arkitekter i Holstebro for halvandet år siden.

Endymion Blank har været med til at starte Aarhusafdelingen sammen med Carsten Gjørtz og det betegnes derfor som en selvfølgelighed, at han indtræder i ledelsen, da han har fulgt adskillige projekter fra involverende brugerprocesser til færdigt hus. 

Kathrine Haugaards særkende er nænsomme transformationer, hvor den eksisterende bygnings kvaliteter genbruges i en ny kontekst, lyder skydsmålet om den nye associerede partner.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082