23948sdkhjf

Topchef forlader Unicon – her er afløseren

Den store betonproducent Unicon og råstofvirksomheden Kudsk & Dahl skal have ny direktør. Det oplyser Unicon i en pressemeddelelse fredag formiddag.

Adm. direktør gennem fire år, Jan Søndergaard Hansen, fratræder ved udgangen af januar 2022. 

Kort om Unicon A/S

Unicon er er blandt Danmarks største leverandører færdigblandet beton med 33 fabrikker og godt 400 medarbejdere fordelt i hele landet. 

Unicon er en del af Aalborg Portland Group, som er ejet af italienske Cementir Holding.

- Efter 14 år i betonbranchen er tiden kommet til eftertanke og et sporskifte. Vores indsats i forhold til bæredygtighed har fremtidssikret virksomheden, samtidig med at vi har styrket vores finansielle resultat og markedsposition. Nu vil jeg bruge mine kompetencer i en ny sammenhæng, siger den afgående topchef, Jan Søndergaard Hansen, i pressemeddelelsen.

Unicon Danmark har en stærk organisation med en klar forretningsplan for de kommende år og er dermed gearet til at fastholde og udbygge rollen som markedsleder inden for fabriksbeton, ligesom Kudsk & Dahl forventes at kunne fortsætte den stærke udvikling.

Kendt ansigt overtager styringen

Den nye mand ved rorpinden er Casper Mathiasen, der kommer fra en stilling i ejerselskabet bag Unicon og Kudsk & Dahl, hvor han havde titel af PMO & Transformation Director i Nordic & Baltic Region, hvor han har arbejdet med transformation og med strategisk vigtige projekter på tværs af forretningsenhederne.

Casper Mathiasen har tidligere været ansat i Unicon Danmark i syv år, senest som produktionsdirektør, hvorigennem han har kendskab til Unicon og færdigbetonbranchen, lederevner og en nysgerrig og dedikeret arbejdsform, lyder skudsmålet.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.113