23948sdkhjf

Jysk tagdæknings-virksomhed skifter navn

Den jyske tagdækningsvirksomhed B Tag ApS, der har til huse i Kolding, skifter nu navn til Tecma Tag ApS. Navneskiftet kommer i forlængelse af ønsket om i højere grad at matche den professionalisme, som virksomheden er kendt for, forklarer indehaver Jacob Boss.

Tecma Tag hører hjemme i Kolding, hvor de for nyligt er flyttet ind i nye lokaler med kontor, lager og værksted. Virksomheden arbejder dog i hele landet, og frem mod sommeren 2022 er Tecma Tag blandt andet involveret i opførelsen af Region Sjællands nye universitetshospital i Køge.  

– Vi har primært fokus på erhverv og offentligt byggeri, og vi har længe haft et ønske om at få et virksomhedsnavn, der i højere grad matcher den professionalisme og den type entrepriser, som kendetegner vores virksomhed. Derudover oplevede vi ofte med B Tag forvirring om udtale og stavemåde. Derfor har vi nu taget skridtet og har skiftet navn til Tecma Tag. Navnet er en sammentrækning af de latinske ord tectum og manus, der betyder tag og hånd, forklarer Jacob Boss.

En ny identitet

For det jyske tagdækningsfirma har det nye navn i høj grad handlet om at skabe sammenhæng mellem den måde virksomheden arbejder, og den måde virksomheden ser ud. Derfor har processen med navneskiftet også medført nyt logo og nye farver.

– Med navneskiftet har vi også fået en ny visuel identitet. Vores nye identitet er et udtryk for en naturlig udvikling af vores forretning og den måde, vi ønsker at fremstå over for vores kunder og samarbejdspartnere – nemlig at Tecma Tag er drevet af professionalisme og høj kvalitet, slutter Jacob Boss.

 

Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094