23948sdkhjf

Klar med en kvart milliard til Koldings kloakker

Rammeaftale udbydes med en forventet værdi af 210 millioner kroner, men kan vokse med tocifret millionbeløb

Kloakkyndige entreprenører kan godt finde tilbudsblokken frem.

Forsyningsselskabet BlueKolding skal opdatere sine kloakrør og -systemer og søger derfor en fast samarbejdspartner til en rammeaftale, der løber over seks år.

Den udbudte rammeaftale omfatter planlægning og udførelse af kloakfornyelsesarbejder på BlueKoldings hovedkloaksystem. Aftalen dækker blandt andet fornyelse af hoved- og stikledninger, brønde samt anlæg relateret til regnvandshåndtering såsom regnvandsbassiner og LAR-løsninger.

Rammeaftalens værdi vurderes til omkring 210 mio. kr., men kan vokse til op mod 265 mio. kr., afhængigt af behov og udvikling i perioden.

Ved udvælgelsen af ansøgere lægger bygherren blandt andet vægt på, de bydende entreprenører skal have en samlet årlig omsætning i det seneste regnskabsår på mindst 25 mio. kr.

Forsyningsselskabet satser på at prækvalificere tre kloakkyndige aktører til næste fase i udbudsprocessen.

Fristen for at afgive et bud og komme i betragtning til aftalen er 27. maj 2025.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.204