23948sdkhjf

Licitationen mener: Ingen dårlig ide med medejerskaber

Det har været kendt i dansk erhvervsliv igennem en del år efterhånden. At medarbejdere gennem incitamentsprogrammer som aktiekøb mv. får mulighed for at købe sig ind i virksomheden, de arbejder i, og på den måde få del i virksomhedens overskud.

Disse incitamentsprogrammer er nu også ved at vinde indpas i bygge- og anlægsbranchen. Senest beskrevet her i avisen i sidste uge, hvor medarbejderne i den sjællandske el- og vvs-virksomhed Finn L. & Davidsen nu får mulighed for at købe sig til samlet 20 pct. af ejerskabet af virksomheden, der har hovedsæde i Haslev. Virksomheden har lagt en ambitiøs vækstplan for de kommende år, og hvis den skal indfries, skal det ske sammen med personalet.

Samtidig lægger indehaver Lasse Houengaard ikke skjul på, at der også ligger en grad af fastholdelse i det nye incitamentsprogram.

I en tid hvor virksomhederne i bygge- og anlægsbranchen kæmper om den gode arbejdskraft og at fastholde sine medarbejdere, er der jo ikke nogen dum ide, som Haslev-virksomheden og andre byggevirksomheder har fået. For det kan jo til en vis grad fastholde de gode medarbejdere, som sikkert også vil give den ekstra skalle, når de ligefrem har en aktie i virksomhedens drift.

Men det er også vigtigt, at man ikke stikker medarbejderne blår i øjnene. Et medejerskab er ikke nødvendigvis vejen til rigdom. Men det kan skabe incitamenter til at bringe virksomheden op på næste trin i udviklingen og derigennem få penge ud af det. Og det er jo heller ikke helt skidt.

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.254