23948sdkhjf

En 26 meter høj tryllehat af træ

Schweiziske Cirkus Knies nye scene, der stod færdig i fjor, er lidt ud over det sædvanlige. 

I cirkusset, der også er en zoologisk have, er der opført en 26 meter høj træbygning formet som en tryllekunstners hat, og ifølge den danske træportal Træ.dk rummer tryllehatten en scene med plads til 500 publikummer.

Det er arkitekten Carlos Martines, der sammen med den schweiziske virksomhed Blumer Lehman står bag det særprægede byggeri, og til Træ.dk forklarer han, hvorfor træ var et oplagt materiale at arbejde med.

– Til det her projekt var det vigtigt, at vi kunne bygge strukturen på kort tid, så vi ikke forstyrrede dyrene i den zoologiske have i særlig lang tid. Af den grund, og også på grund af den buede form, besluttede vi at bygge i træ tidligt i arbejdsprocessen. Den stoflignende inderside, som vi ønskede, har vi skabt helt perfekt med træ, som også giver akustikmæssige fordele i bygningen, siger Carlos Martines til træportalen.

I videoen neden for kan du se ”hattens” top blive løftet på plads.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172