2

Billeder

Troels

I disse dage vender børnene tilbage til deres skoler. Samtidig vender de tilbage til klasselokaler, som er præget af generelle indeklimaproblemer i en grad, så det går mærkbart ud over både børnenes trivsel samt de ansattes arbejdsmiljø - og alles sundhed.

Det er der sådan set ikke noget nyt i. De seneste år har undersøgelse efter undersøgelse konstateret, hvor skidt det står til med indeklimaet i de offentlige bygninger. Ja, faktisk oplever man, at de anbefalede grænser for CO2-niveauet overskrides i 90 procent af klasselokalerne i løbet af en skoledag. Alligevel har det været småt med konkret handling fra politisk hold.

Jo, regeringen sørgede med fjernelsen af anlægsloftet i 2020 for, at kommunerne kunne bruge flere penge på bl.a. at renovere skolerne. Men kommunerne har så stort et vedligeholdelsesefterslæb i de kommunale bygninger, at der alt for sjældent er penge til at sætte ind dér, hvor der er allermest brug for det i øjeblikket - nemlig til at styrke indeklimaet og sundheden i klasselokalerne.

Ventileret coronabekæmpelse

Der mangler simpelthen stadig i mange kommuner en klar strategi for, hvordan og hvornår man vil sætte ind for at sikre frisk luft og godt indeklima til vore børn, når de er i skole eller institution.

Man skulle ellers tro, at coronakrisen ville være endnu en kraftig påmindelse om vigtigheden af løbende udluftning og god ventilation. Noget, adskillige forskere og eksperter i både ind- og udland da også har understreget.

Og selvom man kan komme et stykke ad vejen ved god gammeldags udluftning, så er det altså ikke en holdbar løsning i længden. Og da slet ikke, når temperaturerne udenfor som nu balancerer lige omkring frysepunktet. Samtidig er det værd at huske, at man med forbedret indeklima vinder på en lang række parametre som fx lavere sygefravær, øget indlæring, bedre trvisel og færre kemiske stoffer i luften (fra eksempelvis afdunstning fra byggematerialer, møbler og legetøj).

Det har man indset flere andre steder i Europa. I Tyskland afsatte man fx i 2020 en pulje på 3,5 mia. kroner til forbedring af ventilationssystemerne i de offentlige bygninger. Og i Belgien kræver man, at der skal opstilles CO2-målere i en lang række lokaler, og at man skal have en handlingsplan, hvis disse målinger viser for høje værdier.

Til sammenligning konstaterede en samlet dansk byggebranche, at problemerne med indeklimaet i skolerne kan udbedres for 3 mia. kroner. Og selvom det da er mange penge, så vil de være godt givet ud - ikke mindst som led i inddæmningen af coronasmitten og andre fremtidige virusudbrud.

Af samme årsag håber vi, at de ny- og genvalgte kommunalpolitikere er klar til at handle, og rette deres fokus mod behovet for mekanisk ventilation i alle de offentlige bygninger.

EU taber indeklimabolden

Samtidig er det dog bekymrende, at udkastet til det reviderede bygningsdirektiv, som blev offentliggjort den 15. december af EU-kommissionen, ikke styrker fokus på det gode indeklima i vores bygninger. Det til trods for, at mange eksisterende bygninger er ikke designet til, eller udstyret med bygningsinstallationer, som sikrer et godt indeklima. Hvis der alene er fokus på energieffektivisering, risikerer vi at efterlade de renoverede bygninger med et uforandret og dermed utidssvarende eller - i værste fald - forringet indeklima.

Det har vi derfor også gjort opmærksom på i et brev til klima-, energi- og forsyningsminister, Dan Jørgensen. Her anbefaler vi, at man i Bygningsdirektivet stiller krav om, at EU’s medlemslande nationalt skal opstille egne, tidssvarende minimumskrav til indeklimaet, ved både nybyggeri og ved renovering. Et krav, der bør gælde både boliger, kontorer, institutioner, skoler, og øvrige bygninger med offentlig adgang.

For Danmark eksisterer der i dag kun delvise krav til indeklimaet ved nybyggeri af boliger og skoler og daginstitutioner, men ikke for kontorer og øvrige bygninger. Og ved renovering er der stort set ikke andre krav, end at indeklimaet ikke må forringes i forhold til de krav, der var gældende på opførelsestidspunktet.

Artiklen er en del af temaet Debat.