23948sdkhjf

Licitationen mener: En branche i coronaens skygge

Det er vel efterhånden ikke gået nogens næse forbi, at coronaen har været ganske nådig ved bygge- og anlægsbranchen.

Både i det meget mærkelige 2020, hvor store dele af landet var lukket ned i flere måneder, og i 2021, hvor vi godt nok har levet med restriktioner - blandt andet lige nu - men hvor vi dog har oplevet en nogenlunde normal hverdag.

Flere analyser har da også vist, at bygge- og anlægsbranchen oplevede økonomisk fremgang. Eksempelvis har denne avis’ egne brancheanalyser vist fremgang på indtjeningen blandt bygge- og anlægsvirksomhederne, og senest viser revisionsvirksomheden Deloittes nye byggeanalyse, at ni ud af 10 virksomheder i bygge- og anlægsbranchen havde overskud i 2020, ligesom overskudsgraden var stigende.

Det er ikke mindst frigivelsen af 18 mia. kr. fra Landsbyggefonden til brug i den almene boligsektor samt den midlertidige ophævelse af det kommunale anlægsloft i 2020, der har medvirket til fremgangen, konkluderer Deloitte.

Bygge- og anlægsbranchen er kommet godt igennem coronakrisen - både takket være politiske initiativer og fordi den generelle efterspørgsel efter byggeopgaver hos hr. og fru Danmark steg under coronanedlukningen.

Men omvendt er man også nødt til at indstille sig på en tid efter coronaen. Det handler om at polstre sig til fremtiden for forude venter en tid med stadig stigende konkurrence og mangel på arbejdskraft. Det gør ikke nødvendigvis hverdagen nemmere.

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094