23948sdkhjf

Licitationen mener: Småt er ikke nødvendigvis godt

Det var jo egentlig ganske sympatisk, da regeringen i sit seneste uddannelsesudspil "Tættere på II" bekendtgjorde, at byer med mindst 10.000 indbyggere skal kunne tilbyde mindst en gymnasial uddannelse eller erhvervsuddannelse, hvor man kan tage en faglært uddannelse. Derfor skal der oprettes nye uddannelsessteder i de små byer.

Selvfølgelig skal der være gode muligheder for landets unge for en god vej videre i uddannelsessystemet efter folkeskolen.

Men når man tager i betragtning, at det kun drejer sig om 15 byer med over 10.000 indbyggere, som mangler sådanne uddannelser, er det måske at skyde gråspurve med kanoner.

Senest viser en undersøgelse fra SMVdanmark, at de pågældende byer uden ungdomsuddannelser maksimalt ligger 27 km fra en allerede eksisterende erhvervsuddannelse. Samtidig kan studiemiljøerne på de nye uddannelser blive så små, at ingen gider gå der. Og så er man lige vidt.

Uddannelsespolitikerne har i årevis prædiket, at de unge skal søge hen, hvor uddannelserne er, når de skal søge en videregående uddannelse - uanset geografien. Derfor virker det omsonst, at man nu faktisk går den modsatte vej på ungdomuddannelserne og opretter nye uddannelser i udkanten. For helt ærligt, hvor langt er 27 km lige, hvis man i stedet sørgede for, at der er gode transportmuligheder i provinsen?

Danmark skal have de bedste studiemuligheder uanset trinet i uddannelsessystemet. Det får man blandt andet ved at skabe store inspirerende studiemuligheder og ikke ved at oprette nye små uddannelser.

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094