23948sdkhjf

Efter trecifret millionfiasko - nu vil Bach Gruppen bore

Bach Gruppen har indsendt en ansøgning til Energistyrelsen om at bore efter geotermisk energi i Kvols – Lige netop der, hvor Energi Viborg i juni 2012 måtte stopper sine boringer med et tab på 165 mio. kr. til følge.

Bach Gruppen går altså i Energi Viborgs fodspor. Selskabet har sågar entreret med en gammel kending fra den fejlslagne boring i Kvols, nemlig Ross Engineering, der står for selve ansøgningen.

Det skriver Viborg Stifts Folkeblad.

Bach Gruppen er dog i de meget indledende faser og det ventes at der kan gå mindst et år før tilladelsen udstedes. 

Vil lære af tidligere fejl

Energi Viborg stoppede sine aktiviteter i Kvols efter, at borehovederne til 10 mio. kr. stykket havde sat sig fast i undergrunden. Forud herfor var der opstået en række andre fordyrrende problemer – først for Viborg Fjernvarme, der oprindeligt stod for projektet, siden for Energi Viborg, der overtog projektet i marts 2012.

Nu kaster Bach Gruppen sig altså ud i et projekt præcis samme sted. Men man skal lære af fortidens fejl, fortæller Martin Rasmussen fra Bach Gruppen. 

- Det er klart, at vi vil lære af det, som skete ved den tidligere boring. Både af det, som gik godt, og det som gik galt. Vi ser os selv som investor, og det står rigtig højt i vores prioritering. Men vi er ikke som dem, der skal stå for boringen. Hvis vi får tilladelsen, vil vi undersøge, hvem der vil være med, siger Martin Rasmussen fra Bach Gruppen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109