23948sdkhjf

Jysk entreprenør rykker med digitalisering

Entreprenørfirmaet Ejvind Laursen A/S har eftermonteret Topcon-maskinstyring på 17 ton Komatsu læssemaskine

Entreprenør Kent Laursen, mener at han altid selv har altid været lidt bagud med GPS og maskinstyring, men:

- Når vi så kommer på omgangshøjde, så er vi ikke til at standse igen, siger han i en pressemeddelse om leveringen af den digitale løsning fra leverandøren.

Han er direktør for entreprenørfirmaet Ejvind Laursen A/S i Hedensted, og her rykker man frem med maskinstyring. Som en af de første har han fået Scantruck A/S til at eftermontere 3D-maskinstyring. Ikke på en gravemaskine, men på en læssemaskine.

- Der er ikke mange, der har avanceret maskinstyring på læssemaskiner. Som regel er det noget, man forbinder med gravemaskiner. Men lige som på gravemaskinerne, er det en udvikling fra at gå foran gummigeden med en laser og i stedet få al information til arbejdet med afretning fra en satellit, konstaterer key account manager Poul Erik Nielsen hos Scantruck.

Mere effektiv

- Vi har fået 3D Topcon-maskinstyring på en Komatsu WA320-8-læsser. Vi købte maskinen hos Scantruck for et års tid siden og har så efterfølgende fået monteret maskinstyringen. Jeg kunne hurtigt se, at det gør maskinen mere effektiv. Maskinføreren véd altid, hvor han er, og han kan også følge de andre maskiner med maskinstyring på pladsen, siger Kent Laursen.

Det er en særdeles erfaren pilot, der har fået 3D-styring på sin maskine hos Hedensted-firmaet. Kaj Jensen er ikke en mand, der render af pladsen i utide. Han har været ansat hos Ejvind Laursen A/S så længe, at han måske rettelig burde flyttes fra medarbejderlisten til fortegnelsen over fast inventar.

Alt via GPS

- Jeg startede i firmaet i 1979, og siden 2005 har jeg kørt gummiged. Derfor har jeg da også set en del udvikling i årenes løb, og maskinstyringen er absolut med til at gøre både maskinen og mig mere effektive i det daglige arbejde, siger Kaj Jensen.

- Alt kommer jo ind i systemet via GPS, og når programmet er i systemet, er det bare om at køre. Tidligere kørte jeg med laser, som skulle fange signalerne. Med GPS-styring behøver jeg ikke den stationære laser, men er sikker på altid at få den rigtige information. Det sparer helt klart meget afsætning, vurderer maskinfører Kaj Jensen.

Scantrucks maskinstyringsspecialister har forsynet masser af gravemaskiner med den avancerede teknik, men Komatsu WA320’eren hos Ejvind Laursen A/S er den første læssermaskine, de har forsynet med 3D-maskinstyring.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.267