23948sdkhjf

Vælger vinder på renovering af 178 boliger fra 70’erne i Herfølge

NCC vinder renovering af Torpgården i Herfølge for Køge almennyttige Boligselskab – DAB

 

NCC skal udføre en større renovering af Torpgården i Herfølge for Køge almennyttige Boligselskab – DAB, oplyser entreprenørselskabet i en pressemeddelelse.

Ordren er på 77 mio. kr.

Afdelingen er en tæt, lav bebyggelse fra 1978, og omfatter også forsamlingshus, vaskeri, ejendomskontor, varmecentral og materielgård. Samlet er der 178 boliger fordelt på 38 blokke med fire eller seks boliger i hver. 

Torpgården er en boligafdeling med lejemål under Køge almennyttige Boligselskab (KaB) administreret af Dansk Almennyttigt Boligselskab (DAB). 

Afdelingen er opdelt i tre områder, Nørretorp, Østertorp og Vestertorp. Bygningerne er 1- og 2-plans rækkehuse med have og skure. Hele området er bundet sammen af gangstier og grønne fællesarealer. Bygningerne har facader af træ, murede gavle og facader og tagbelægning af teglsten. 

Helhedsplan giver stort løft  

Der skal udføres en lang række forskellige renoveringstiltag i bebyggelsen, blandt andet nye tage i tegl med underlag af tagpap på alle boliger, på skure og fælleshus. Døre og vinduer udskiftes, og der bliver monteret glasbaldakiner ved hoveddørene. 

Boligerne får nye tagrender og nedløb, og der udføres facadebeklædning som isoleret konstruktion med udvendig beklædning i træ ved boliger og fælleshus. 

Der bliver etableret ny udvendig belysning, og de grønne områder mellem afdelingens boliger bliver opgraderet med nye stisystemer. 

- Det er en opgave, der passer rigtig godt til os, og vi glæder os til at komme i gang med arbejdet, udtaler områdedirektør i Renovering Øst Brian Hasfeldt, som gælder sig over at have vundet endnu en opgave for DAB. 

NCC har gennemført flere projekter for DAB gennem de senere år, blandt andet Sorgenfrivang II, og helt aktuelt er entreprenørselskabet i gang med at renovere etape II af Højbjerg Vænge i Herlev for DAB. 

Arbejdet sættes i gang i februar 2022 og forventes afsluttet i september 2023.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.167