23948sdkhjf

Glasbygger får ny adm. direktør

De 63 ansatte hos Vica Danmark har fået ny adm. direktør. Siden indgangen til december har Dan A. Due stået i spidsen for Kolding-virksomheden, der årligt forsyner danskerne med omkring 1.000 glasbygninger som orangerier, udestuer og drivhuse. 

– Selvom vi naturligvis skal vækste, så må vi nemlig aldrig glemme, hvor vi kommer fra. For kun med god stabilitet på alle parametre er der også basis for stabil vækst, siger den nytiltrådte direktør Dan A. Due i en pressemeddelelse. 

Dan A. Due har været 14 år hos HusCompagniet i Odense, siden slutningen af 2013 som afdelingsdirektør. Han er uddannet tømrer og har siden taget en teknisk overbygning. 

– For mig betyder det meget, at jeg kan bruge min baggrund fra byggebranchen i min nye rolle hos Vica, og jeg glæder mig til at kunne præge de mange spændende fremtidsplaner og visioner for virksomheden med mine egne erfaringer, udtaler Dan A. Due.

Og den nye direktør har et ambitiøst mål: 

– Min mission er, at når folk i hele Danmark tænker på opholdsrum i glas, så skal de tænke på Vica! På længere sigt må det også meget gerne komme til at gælde i hele Norden – men det er vigtigt, at vi tager det hele i den rigtige rækkefølge.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11