23948sdkhjf

Østjysk installatør styrker ledelsen og partnerkredsen

Efter flere år i medvind - særligt i år - udvider elinstallationsvirksomheden El-Team Vest i Horsens, der i dag tæller mere end 65 ansatte, ledelsen med en ny partner samt en ny økonomichef - firmaets første.

Det skriver El-Team Vest i en pressemeddelelse.

Efter fem år som indkøber og beregner i virksomheden er Lars Larsen tiltrådt som ny partner i El-Team Vest. Han skal fremover drive og drifte elinstallationsvirksomheden i tæt samarbejde med direktør og indehaver, Søren Jochimsen. 

– Lars har længe været en betroet medarbejder og har i den grad gjort sig fortjent til at få mere medbestemmelse i virksomhedens videre fremtid, lyder det fra Søren Jochimsen i pressemeddelelsen. 

Lars Larsen fortsætter i det daglige som indkøber og beregner, hvor han, udover at være en del af ledelsen og bestyrelsen, skal have overblikket tilbage i maskinrummet.

Tredje blad i ledelsestrekløveret

El-Team Vest har desuden budt velkommen til Susanne Bundgaard Schmidt, der tiltrådte som ny økonomichef. Hun bliver den første medarbejder i rollen som økonomichef i firmaet.

Susanne Bundgaard Schmidt har 30 års erfaring inden for økonomi og ledelse, hvor hun de sidste 10 år var ansvarlig for ledelsen af økonomifunktion og administration i den Aarhusianske IT-virksomhed Vertica.

Fremover skal Susanne Bundgaard Schmidt varetage og forbedre Elfirmaets processer for rapportering og økonomiadministration og være med til at styrke digitaliseringen i samarbejde med de to partnere.

- Mit fokus er især på at drive og optimere administrationen og økonomifunktionen, så vi bedst muligt understøtter driften nu og i fremtiden, siger Susanne Bundgaard Schmidt om de nye opgaver.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094