23948sdkhjf

Svømmehal til 120 millioner i Helsingør – kontrakt er netop underskrevet

Det bliver EMR Murer og Entreprenør samt OBH Rådgivende Ingeniører, der som henholdsvis hoved-entreprenør og totalrådgiver får til opgave at bygge den nye svømmehal i Helsingør. 

De to virksomheder underskrevet onsdag den 10. november kontrakten med Helsingør Kommune om at opføre den nye svømmehal i forlængelse af den nuværende svømmehal på Borgmester P. Christensens Vej, som bliver en integreret del af det nye byggeri. 

Anlægsprisen for hele byggeriet lyder på 120 mio. kr. Heraf går 25 mio. kr. til at renovere den nuværende svømmehal, så den kommer til at matche det nye byggeri. 

Arkitektfirmaet Nøhr & Sigsgaard har slået stregerne til svømmehalsprojektet, der skal stå klar i første halvdel af 2024.

Børn, morskab og varmt vand

Ud over det eksisterende 50 meters bassin kommer den nye svømmehal til at bestå af fire nye bassiner: Et 25 meters bassin, et morskabsbassin, et børnebassin og et varmtvandsbassin. 

Den nye svømmehal skal dermed kunne tilbyde kommunens borgere motionssvømning, mulighed for genoptræning, skolesvømning og en række mere familie-rettede aktiviteter. 

Byggeriet forventes at gå i gang i november 2022 og være afsluttet, så den nye svømmehal kan tages i brug i andet kvartal 2024.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109