23948sdkhjf

Grønlandske hoteller renoveres for et trecifret millionbeløb

Nu trykker en af Grønlands største hotelkæder på startknappen til et massivt løft af sine fire hoteller.

Eksisterende faciliteter skal renoveres for et trecifret millionbeløb, og der skal bygges til med restauranter, værelser, mødelokaler og wellnessområder, lyder det i en pressemeddelelse fra Hotel Søma, som er 100 pct. non-profit, og al overskud går til velfærdsarbejde blandt søfolk og fiskere lokalt.

Samtidig træder et navneskifte i kraft, som del af et strategiskifte hos hotellerne, som indtil i år har været kendt som "Sømandshjemmet".

- Gennem 50 år har vi drevet hoteller i Grønland, og vi føler en forpligtelse over for vores faste kunder og det stigende antal udenlandske gæster til at levere nye og moderne faciliteter, siger Magnus Elleby, der er regionschef for Hotel Søma.

- Der er stadig meget mere at komme efter for os, og vi ser denne investering som en tak til vores loyale kunder, et tilbud til turister og en fremtidssikring af velfærdsarbejdet. Vi vil gerne yde endnu mere velfærd, end vi gør i dag, og det skal finansieres gennem veldrevne og moderne hoteller, tilføjer Magnus Elleby i pressemeddelelsen.

Eksotisk i det høje nord

Baggrunden for opgraderingen er, at det er blevet eksotisk at drage på eventyr i det høje nord, og arktisk turisme er på fremmarch.

- Det mærkes hos os, hvor efterspørgslen på autentisk overnatning og spændende pakkerejser øges hvert år. Derfor vælger vi nu at investere et trecifret millionbeløb i renoveringer og tilbygninger på de fire hoteller i Nuuk, Sisimiut, Ilulissat og Aasiaat, siger Magnus Elleby.

Medfører også alkoholbevilling

Hotelkæden blev etableret i Grønland i 1969 og har hidtil været kendt som "Sømandshjemmet", men er nu i gang med en navneændring til "Hotel Søma".

Navneskiftet er en del af en større rebranding-proces, som udover renoveringerne også indebærer etablering af nye restauranter med alkoholbevilling.

Hotellernes cafeteria, hvor der i dag serveres hverdagsretter, og hvor mange lokale mødes, fortsætter under navnet "Sømandshjemmet | Cafeteria & Social" som en del af det daglige velfærdsarbejde.

- Virksomheden deles nu i to ben - hotel og velfærd. Det er en fordel både praktisk og strategisk, for hvert ben kan nu 100 procent koncentrere sig om dét, de er sat i verden for: enten at drive et topmoderne hotel eller at yde velfærd i lokalsamfundet, siger Magnus Elleby i pressemeddelelsen.

Første spadestik i 2021

Byggeprojekterne sendes løbende i udbud over de kommende to år, og første spadestik er allerede taget ved Hotel SØMA Sisimiut. Renoveringen og tilbygningerne forventes at stå færdige om fem år.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125