23948sdkhjf

Friske, grønne ideer i almene renovering får millioner

Beboerne i Frederikshavn Boligforening afdeling Koktved står foran en større renovering af deres boliger. Nu står den til at blive anderdeles en først planlagt, takket være støtte fra Realdania.   

Beboerne får blandt andet et nyt orangeri bygget af en del af byggeaffaldet, og der skal etableres nye solceller sammen med et flowbatteri, så strømmen kan lagres og bruges senere.  

Eksemplet fra Frederikshavn er ét blandt otte renoveringsprojekter med nye, grønne tiltag i almene boligorganisationer, som nu får støtte fra Realdania. Det skriver den filantropiske forening i en pressemeddelelse.   

– I foråret gav vi 13 af dem økonomisk mulighed for at granske deres renoveringer en ekstra gang og sammen med eksperter udpege, hvordan renoveringerne kunne gennemføres endnu grønnere og med reduceret CO2-udledning, siger Nina Kovsted Helk, filantropidirektør i Realdania, pressemeddelelsen.  

De får støtte til grønne løsninger

AL2bolig, Afdeling 108 Lindeparken og Afdeling 109 Digtergangen, Aarhus 
- Løsning: Regnvandsopsamling fra tag til fællesvaskerier samt genbrug af mursten i facaden 
- Beløb: 7,9 mio. kr.

Nakskov Almene Boligselskab, Afdeling Rosenparken v/ Boligkontoret Danmark, Nakskov 
- Løsning: Genbrug af mursten fra de tre nedrevne blokke til renovering og efterisolering af de tre andre blokke. 
- Beløb: 5 mio. kr. 

Vridsløselille Andelsboligforening, Afdeling Gårdhavehusene VA 4 Syd og VA 4 Nord v/ Bo-Vest, Albertslund  
- Løsning: CO2-venlige nye facadematerialer blandt andet i brændt træ samt genbrug af gamle facader. 
- Beløb: 1 mio. kr.

Boligforeningen 3B, Afdeling Hedelyngen v/ KAB, Herlev 
- Løsning: Klimaoptimeret fjernvarme-renovering via en jordvarmebaseret varmepumpe-løsning med fleksibel integration til elsystemet. 
- Beløb: 8 mio. kr.

Svendborg Boligselskab af 16. jan. 1945, Afdeling Falkenbjerg og Hyrdebjerg v/ Domea, Svendborg 
- Løsning: Benytte genbrugte mursten samt valg af træfiberisolering til lofts- og hulmursisolering 
- Beløb: 3,1 mio. kr.

Frederikshavn Boligforening, Afdeling 6 Koktved, Frederikshavn 
- Løsning: Genbrug af byggeaffald til orangeri samt etablering af solceller og flowbatteri, som giver mulighed for at lagre strøm fra bygningens solceller og gøre brug af denne på et senere tidspunkt. 
- Beløb: 4 mio. kr.

Hovedstadens almennyttige Boligselskab, Afdeling Frydenspark v/ DAB, København 
- Løsning: Ny ventilationsløsning - udsugning med optimeret løsningsforslag 
- Beløb: 1,4 mio. kr.

Boligselskabet AKB, Taastrup, Afdeling Taastrupgaard v/ KAB, Tåstrup 
- Løsning: Tagløsning der producerer elektricitet og termisk energi via en varmepumpe 
- Beløb: 1,7 mio. kr.

– Flere af de tiltag, de har fundet frem til, er så nytænkende, at hele den almene sektor vil kunne lære af dem. Derfor vil vi gerne bidrage til at føre dem ud i livet, så vi sikrer, at den nye viden og de nye tiltag bliver realiseret 1:1, videreformidlet og bragt i spil i mange flere byggerier, fortsætter hun.

De 13 almene boligorganisationer har arbejdet med mere end 40 forskellige bæredygtighedstiltag - blandt andet genanvendelse af byggematerialer, energitiltag og bæredygtige ventilationsløsninger. Flere af tiltagene har stor eksempelværdi for resten af den almene sektor, men er så nytænkende, at de koster ekstra at gennemføre. Derfor større Realdania 11 konkrete tiltag - fordelt på otte af de almene boligorganisationer – med samlet set 32 mio. kr. 

På støttelisten finder man blandt andet et renoveringsprojekt i to af AL2boligs boligafdelinger i Aarhus, hvor der skal genanvendes mursten og laves en løsning, der samler regnvand op fra taget og genanvender det til boligernes fællesvaskerier. 

– Vores boligafdelinger er opført i de ikoniske gule mursten, som sammen med de murede og vinklede altaner udgør et klassisk eksempel på 1960'ernes etagebyggeri. Derfor er vores vision, at vi både skal renovere boligerne med respekt for arkitekturen og samtidig tage hånd om miljøet og reducere CO2-udledningen, siger Kristina Rytter, Byggechef AL2bolig. 

Alle skal blive klogere 

De otte renoveringsprojekter, som nu får støtte, er udvalgt af Realdania med faglig sparring fra instituttet Build ved Aalborg Universitet, som har læst med og vurderet alle bæredygtighedsanalyserne. 

Build vurderer, at de støttede tiltag over en 50-årig periode vil medføre en CO2-besparelse i størrelsesordenen 6.600 ton i forhold til konventionelle metoder.  

Tiltagene, som får støtte, og den viden der opbygges deles på tværs af landets almene boligorganisationer i samarbejde med Almennet. 

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125