23948sdkhjf

Dorte Mandrup former 24.600 kvm energi-arbejdspladser i Fredericia

Drømmen om at skabe en grøn energi-klynge i Kanalbyen i Fredericia får nu form med et projekt navngivet ” Base of Energy”, et erhvervsbyggeri på 24.600 kvm kontorareal og med 1.600 arbejdspladser. Det skriver Business Fredericia, som sammen med byudviklingsselskabet Kanalbyen og AP Ejendomme har udarbejdet projektet. 

Til at forme byggeriet, som er tænkt udviklet bæredygtigt med minimum en DGNB Guld-certificering, har man hyret Dorte Mandrup Arkitekter.

Visionen er at samtænke og tiltrække virksomheder, iværksættere og vidensinstitutioner, der beskæftiger sig med energi. Med bagmændenes ord ønsker man at facilitere den nødvendige vidensdeling, vidensformidling, matchmaking, kompetenceudvikling og iværksætteri indenfor grøn energi.

Fakta: Base of Energy 

- 24.600 kvm kontorareal 
- 1.600 arbejdspladser 
- Parkeringshus med 400-500 parkeringspladser 
- DGNB Guld-certificering (forvente)

– Vi ser store perspektiver i at kunne udvikle den nye energi hub i Kanalbyen i samarbejde med erhvervslivet og AP Ejendomme. Det er et visionært projekt, som med en beliggenhed direkte på havnefronten vil blive et fyrtårn – både for den grønne omstilling i Danmark og med en beliggenhed, som ikke matches andre steder i Danmark pt., udtaler direktør i Kanalbyen, Tim Halvorsen, i pressemeddelelsen. 

Den planlagte placering i Kanalbyen ud til Lillebælt betegnes som en udvikling af Fredericia med respekt for det eksisterende. Området er allerede i dag i fuld gang med omdannelse fra industri til en moderne havneby, og det er intentionen at skabe et område, der både formidler historien, samt udnytter den meget attraktive placering området har.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.13