Jesper Arkil (Foto: Lars Schmidt)

Af Ursula Rechnagel Taylor 15. oktober 2021 15:00

5 spørgsmål til Jesper Arkil, formand for Dansk Infrastruktur:

Hvad er det vigtigste, du tager med dig fra Infrastrukturdagen?

- Der er to ting. Den ene handler om, at klimatilpasning er svært. Det kræver virkelig, at man bliver enige på tværs af interesser om, hvad man egentlig vil bygge. Og det gælder ikke bare kystsikring. Det gælder også alle de andre ting med vand. Disse beslutninger skal tages først, og det er et område, som vi kun har begrænset indflydelse på som entreprenører. Det centrale er derefter, at man tænker udførelsen ind tidligt. Det er træls, når store kapitalinvesteringer - og det vil det være i mange tilfælde - enten bliver bygget på en uhensigtsmæssig måde eller ikke er ordentligt forberedt og derfor ender som et konfliktramt byggeri.

Hvad er Dansk Infrastrukturs største ønske fra til politikerne i forhold til rammebetingelser for at få sat klimaprojekterne godt i gang?

- Først og fremmest: Lad os nu komme fremad, for vandet venter ikke. Dernæst: Få nu set på, hvordan vi kan bygge bedre. Einstein sagde, at man ikke kan løse et problem med den tankegang, der har ført til problemet. Her tænker jeg på de traditionelle udbudsmetoder, som er langsommelige, og som kræver en enorm forberedelse. Jeg tror, at hvis man forsøger den model med det, som skal ske i de næste 10-15 år, så stopper hele systemet til, og vi får alt for mange problemramte projekter. Så lad os se på andre metoder til at få det gennemført. De findes, og vi vil gerne bidrage.

Har du fået nogle gode idéer i dag, som du kan tage med tilbage til din egen virksomhed?

- Jeg er meget inspireret af nogle af de indlæg, der har været fra nogle af bygherreorganisationerne. Jeg synes, det er imponerende at se, hvordan man har modet til at gå andre veje. Vi så det i Holland med deres måde at lave samarbejder på (omkring diger, red.). Og jeg er ikke i tvivl om, at en udvidet samarbejdsmodel er den rigtige løsning på komplekse og uoverskuelige problemstillinger.

Hvad ser du som den største barriere i forhold til at få sat i værk og nå målene?

- Det er, at rigtig mange, der arbejder med offentlige udbud, har set sig sneblinde på prisen som den altafgørende parameter. Men der er andre og vigtigere parametre. Der er klimapåvirkning, der er lærlinge, uddannelse og beskæftigelse af den herboende arbejdskraft. Der er innovation og det at tage ansvar for, at det er det rigtige, som bygges, og ikke nødvendigvis det, som giver mest beton eller de dybeste huller. Det interessante fra eksemplerne er også, at det viser, at mindre fokus på prisen giver mere reelt arbejde for pengene, og det er tankevækkende.

Så nye udbudsmodeller står også højt på ønskelisten?

- I høj grad. Vi vil fra Dansk Infrastruktur opfordre til at gøre mere brug af de nyere modeller, der er kommet. Sammen kan vi mere end hver for sig. Det handler ikke bare om at få mest muligt igennem til bundlinjen. Det handler også om at få langsigtede samarbejder og bidrage til løsninger. Og hvis man kan mindske risikoen for at komme galt afsted, fx ved en konflikt om et dårligt forberedt byggeri, så kan man også være mere skarp og byde ind med mere. Og det er det, vi gerne vil.