23948sdkhjf

Licitationen mener: SMV’erne skal med på den digitale rejse

De mindre virksomheder er heldigvis i langt overvejende grad kommet med på den digitale rejse med brug af hjemmesider og digitale værktøjer.

Men det er selvfølgelig ikke på højde med de største virksomheder i dansk erhvervsliv, for en gennemgribende digitalisering af en virksomhed er en både dyr og ressourcetung rejse.

Men for selv den mindste virksomhed er der god grund til at prioritere digitaliseringen højt. For kunderne er i stigende grad rykket over på eksempelvis digitale platforme, og skal man have fat på nye kunder, er det ikke nødvendigvis de "gamle" markedsføringstiltag, som virker.

Samtidig er det uden tvivl en rejse, som flere af konkurrenterne allerede er taget på, og skal man som virksomhed ikke sakke agterud i konkurrencen skal digitaliseringen prioriteres.

Det er derfor også glædeligt, at programmet SMV:Digital under Erhvervsministeriet nu har åbnet for en ny pulje på 42,5 mio. kr., hvor mindre virksomheder kan søge om tilskud på op til 250.000 kr. til at investere i eksempelvis automatisering, e-handel eller nye it-systemer.

Nogle gange skal man have lidt hjælp til det første skub i en ny retning, og forhåbentlig kan puljen være det første skridt mod yderligere digitalisering for mange mindre virksomheder.

Øget digitalisering giver nemlig mere vækst, og det gavner hele det danske erhvervsliv.

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094