23948sdkhjf

GSV køber flere maskinmuskler

Den store materieludlejer til bygge- og anlægsindustrien, GSV, udvider nu med opkøb af virksomheden Mogens Hansen Entreprenørfirma Taastrup ApS.

Firmanavnet til trods er der ikke tale, om at GSV skal til at drive en entreprenørvirksomhed og konkurrere med kunderne, fortæller Anne Cecilie Lysbo, CMO i GSV, til Licitationen- Byggeriets Dagblad.

– GSV er fortsat en udlejningsvirksomhed, understreger hun.

Med købet følger 12 nye kolleger over i den del af kerneforretningen, der har med det tunge materiel at gøre. 

Kort om Mogens Hansen Entreprenørfirma Taastrup

● Stiftet i 1977

● 12 ansatte

● 22 store maskiner

– Med dette køb styrker vi den del af vores forretning, der hedder ”Tungt materiel med fører”, og de 12 erfarne maskinfører fra Mogens Hansen bliver en vigtig del af denne afdeling, som ligger i Kirke Hyllinge, oplyser Anne Cecilie Lysbo.

”Tungt materiel med fører” har i forvejen 61 maskinfører ansat og udgør 15 pct. af GSV's samlede forretningen.

Et opkøb er en tillidssag

Det er en velfungerende virksomhed, Mogens Hansen sælger til GSV. Derfor var det hverken en nem eller hurtig beslutning at sælge sit livsværk, som Mogens Hansen har startet og drevet i 44 år. 

Når man sælger en virksomhed, der har mangeårige ansatte og lange kunderelationer, skal man tænke sig ekstra grundigt om, siger han.

– Nu har jeg besluttet, at det er min tur til at træde lidt på bremsen. Det kan jeg gøre, fordi jeg ved, at mine ansatte bliver en ny og vigtig del af GSV, og at mine kunder fortsat vil få en god og personlig service. Jeg giver faklen videre, og jeg må sige, at jeg gør det med stolthed, siger Mogens Hansen i en pressemeddelelsen.

Han overdrager virksomheden den 1. oktober for at gå på pension.

Fra den anden side af bordet er der også glæde over at byde 12 nye kolleger - fleste arbejder som maskinførere - velkommen. 

– Det er en tillidssag at købe en virksomhed, som andre har lagt en masse kræfter i at starte og drive - og ikke mindst drevet godt. Derfor er jeg glad for, at vi får lov til at byde 12 nye kollegaer velkommen her i GSV, siger Dan O. Vorsholt, adm. direktør i GSV.

Mogens Hansen Entreprenørfirma Taastrup ApS
mio. kr. 2019/20 2018/19
Bruttofortjeneste/tab 19,66 28,75
Resultat af ordinær primær drift 1,77 10,52
Ordinært resultat før skat 6,71 13,57
Årets resultat 5,26 10,51
Aktiviteter i alt 70,43 64,61
Egenkapital i alt 52,37 48,36
Regnskabsåret blev afsluttet 30. juni 2020.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156