23948sdkhjf

Licitationen mener: Fremgang kræver handling

Dansk økonomi har fart på i disse måneder, og de seneste beskæftigelsestal dækker over, at antallet af lønmodtagere steg med 7.000 personer i juli, så der nu er 2,85 mio. personer i job herhjemme. Det er rekord, fremgår det af nye tal fra Danmarks Statistik.

Alene i byggebranchen slår beskæftigelsen rekord for femte måned i træk, så den samlede beskæftigelse i bygge- og anlægsbranchen havnede på 178.500 personer i juli. Det er det højeste niveau siden 2008.

Umiddelbart er der intet, som tyder på, at aktiviteten i bygge-og anlægsbranchen vil aftage på denne side af årsskiftet. Tværtimod spår økonomiprofessor Bent Greve i dagens avis, at mange projekter allerede er i gang, så vi nok skal ramme foråret, før der kommer lidt mere ro på.

Men det vil også være godt. For med det pres, som er på arbejdsmarkedet lige nu, er der risiko for, at lønningerne stiger for hurtigt. Det vil ikke bare føre til en overophedning af økonomien, men også sætte virksomhederne under pres.

Derfor er der også brug for, at der politisk søsættes initiativer, som sikrer, at langt flere kommer i job, så den udpræget mangel på hænder, som florerer i ikke bare byggeriet, men i store dele af dansk erhvervliv, bliver neutraliseret.

En Arne-pension er ikke ligefrem løsningen her, ligesom det bør sikres, at adgangen til udenlandsk arbejdskraft bliver nemmere. Dansk økonomi og erhvervsliv har ikke råd til at vente.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125