4

Billeder

Holbøll har 7 gravemaskiner, 3 dozere (billede), 1 gummiged og 9 dumpere kørende på Femern Bælt-projektet. Foto: Holbøll A/S

Ved Rødbyhavn på Lolland er byggeriet af Femern Bælt-tunnelen, Danmarks største anlægsprojekt, godt i gang. Holbøll A/S er godt i gang med at udføre jordarbejder omkring den kommende nedkørsel til Femern-tunnelen og arbejdshavnen.

Holbøll begyndte på projektet i december 2020 med en gravemaskine og en gummiged. Siden har arbejdet med at bygge den 18 kilometer lange sænketunnel udviklet sig, og i dag kører Holbøll med 20 maskiner i døgndrift 7 dage om ugen.

“Når andre går hjem på weekend, har vi 66 timers arbejde foran os før mandag morgen. Det kræver stor omorganisering at begynde at køre i døgndrift, men vi har fået godt styr på det,” siger Ole Topp, projektleder hos Holbøll.

I nattens mulm og mørke

33-årige Jakob Ferdinand har været maskinefører i mere end halvdelen af sit liv. Allerede fra barnsben var Jakob fascineret af gravmaskiner, og i teenageårene begyndte han at køre maskine hos den lokale entreprenør. Siden er maskinerne blevet større, og i dag er 33-årige Jakob Ferdinand gravmaskinefører på Femern Bælt-projektet.

“Jeg kan godt lide gravemaskinerne, fordi man kan lave nogle fantastiske ting og tydeligt se, hvad man har massakreret rundt i med en 50 tons gravemaskine. Det er en kæmpe drivkraft at være en del af Danmarks største anlægsprojekt, og det gør mig da en kende stolt,” siger Jakob Ferdinand, maskinfører hos Holbøll.

Maskinførerne kører 12-timers vagter fra klokken 6 om morgenen til 18 om aftenen, mens natskiftet er fra 18 om aftenen til 6 om morgenen. Ifølge Jakob Ferdinand er det en helt perfekt måde at arbejde på.

“Jeg er ved at renovere mit hus, så jeg nyder at have de ekstra fridage. Det er altid spændende at se, hvad der er sket på byggepladsen, når man kommer tilbage i maskinen efter syv dage. Landskabet kan have ændret sig fuldstændigt,” siger Jakob Ferdinand, maskinfører hos Holbøll.

Jakob Ferdinand har ingen problemer med at omstille sin døgnrytme og tager gerne en ekstra nattevagt, hvis der er brug for det.

“Selvom arbejdsdagen lige er begyndt, bliver folk automatisk trætte, når mørket falder på. Mørket gør det sværere at orientere sig i maskinen, men vi er gode til at hjælpe hinanden. Der falder en ro over arbejdet om natten, og man oplever sine kollegaer være mere sårbare og venligtsindede,” siger Jakob Ferdinand, maskinfører hos Holbøll.

På forkant med maskinen

Holbøll har knap 80 maskinførere tilknyttet Femern Bælt-projektet, og projektleder Ole Topp forventer, at tallet vil ramme 100. Selvom projektets arbejdsopgaver ikke er meget anderledes, end de plejer at være Holbølls maskinførere, kræver materialerne nye metoder.

“Vi er ikke vant til at modtage materialer fra skibe, som er meget tunge og våde og kan være svære at arbejde med,” siger Jakob Ferdinand, maskinfører hos Holbøll.

“Det er et stort og spændende projekt, som giver os en stor erfaring, men som også stiller mange krav. Det materiale, vi kører med, bliver hentet op ude i vandet og er derfor meget fugtigt. Det er et materiale, som kræver andre arbejdsmetoder, end vi er vant til. Selv dem, der har kørt gravemaskine i mange år, må erkende, at det er meget specielt,” siger Ole Topp, projektleder hos Holbøll.

Skibene kommer ind med materialer nogle gange i løbet af døgnet, og særligt om natten handler det om altid at være et skridt foran. Jakob Ferdinand gør sig umage for at gøre arbejdet nemmere for både sig selv og de andre maskinførere.

“Når man møder ind klokken 18 i dagslys, skal man kigge ud over sin egen næsetip og finde ud af, hvordan man kan få det til at køre bedst muligt de næste 12 timer. Man skal udnytte dagslyset, så længe det er der. Man skal være lidt på forkant hele tiden, for skibene holder ikke bare og venter,” siger Jakob Ferdinand, maskinfører hos Holbøll.