23948sdkhjf

Aalborg sætter byggeretter til 38.000 centrale kvadratmeter i udbud

Udviklingen og udbygningen af Aalborgs kommende, centralt placerede bykvarter Hjulmagerkvarteret tager form med udbuddet af et 23.000 kvm store areal.

Området er navngivet Åparkkvarteret og er placeret tæt ved banegård og busterminal og nabo til Godsbanearealet i Aalborg, der igennem de seneste år har gennemgået en markant forandring.

Det skriver Aalborg Kommune, som står bag udbuddet, i en pressemeddelelse. 

Åparkkvarteret udgør den nordlige del af Hjulmagerkvarteret og har en byggeret på 38.000 kvm etageareal, og hele området er med forslaget til kommuneplanen 2021 udlagt til blandt andet boliger og erhverv. 

Én brik i nyt 235.000 kvm kvarter

Åparkkvarteret udgør den nordlige del af Hjulmagerkvarteret, et nyt 235.000 kvm byudviklingsområde midt i Aalborg.

Hele dette kvarter gennemgår i løbet af de kommende år en omfattende udvikling, hvor boliger, erhverv, grønne områder og infrastruktur kommer til at gå op i en højere enhed. 

Pejlemærke og indgang til området

Området skal også have det, som fra kommunens side kaldes "en tydelig arkitektonisk markør" i form af en bygning med en markant arkitektur. Bygningen skal fungere som et pejlemærke og markere indgangen til området samt forbindelsen til parken Karolinelund og videre mod Aalborgs havnearealer. 

– Bygningen skal sammen med Åparken tiltrække opmærksomhed til hele området. Den kommende bebyggelse i området skal terrasseres ned mod parken og dermed give både beboere og besøgende i kvarteret mest mulig glæde af det nye, grønne åndehul, siger rådmand i By- og Landskabsforvaltningen Hans-Henrik Henriksen i pressemeddelelsen.

Åparken, der er kvarterets sydlige grønne nabo, og som danner rammen om den største etape af åbningen af Østerå, er i fuld gang med at blive fritlagt igennem Aalborg by med udløb i Limfjorden. Selve Åparken bliver omkring 700 meter lang og etableres blandt andet for at kunne håndtere fremtidens regnmængder.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125