23948sdkhjf

Nordjysk byggefirma opgiver ævred - rekonstruktion gik ikke

Folkene bag det nordjyske byggefirma Golding Byg fik ikke held med at redde firmaet. Egenbegæringen blev indgivet torsdag i sidste uge, og dagen efter blev firmaet i Moesby nær Pandrup i Vendsyssel erklæret konkurs. Det skriver Nordjyske.dk

Byggefirmaet var truet af en konkurs allerede sidste år, hvor kreditorerne endte med at sige ja til en rekonstruktionsplan

Ejer – og 2. viceborgmester i Jammarbugt Kommune - Jens Chr. Golding (S) fortæller nu til Nordjyske, at byggefolkene over sommeren har forsøgt at finde en bæredygtig vej frem sammen med pengeinstituttet – ude held.

Kort om Golding Bygs problemer i 2020 

De økonomiske problemer, som førte til Golding Bygs rekonstruktionsbehandling i sensommeren og efteråret 2020, hang dels sammen med stor vækst, der pressede likviditeten og organisationen i takt med, at entrepriserne er blevet flere og større. Dels kunne firmaet ikke skaffe nok kvalificeret arbejdskraft til opgaverne. Derfor så Golding Byg signødsaget til at bruge underleverandører, hvilket åd indtjening på ordrerne, firmaet fik ind. 

De voldsomme regnmængder i efteråret og vinteren 2019 medførte også ekstra omkostninger.  

Endelig kom Coronakrisen, som førte til udskudte ordrer hos det nordjyske byggefirma, som derfor sendte folk hjem. Fra april til slutningen af maj 2020 måtte Golding Byg sende 14 ud af 32 medarbejdere hjem på lønkompensation, og først i juni var de sidste vendt tilbage. Efter nedlukningen kom der så travlhed, der førte til yderligere brug af underentreprenører.

Overophedning i byggebranchen er ifølge byggebossen årsagen til, at firmaet ikke klarede skærene: 

- Omkostningerne - herunder lønningerne - er vokset stærkt, og vi har ikke kunnet følge med i lønkapløbet. Vi havde kun syv ansatte til sidst, og det er alt for få til at sikre en overskudsgivende produktion, siger Jens Christian Golding til Nordjyske.dk, som han også nævner materialeprisernes himmelflugt overfor. 

”Alt for ambitiøs” rekonstruktionsplan 

Jens Christian Golding medgiver også, at rekonstruktionsplanen, der kom på plads sidste efterår, satte alt for store mål. Eksempelvis var den baseret på, at der var 27 ansatte i produktionen – det endte som skrevet med syv. 

Rekonstruktionsplanen indebar, at kreditorern fik 30 pct. af det beløb, Golding Byg skyldte. Dividenden skulle falde i tre rater. 10 pct. i oktober 2020, 10 pct. i december 2021 og de resterende 10 pct. i december 2022.  

I seneste årsrapport, der dækker kalenderåret 2020 og kommer omkring rekonstruktionen, giver heller ikke indtryk af et firma i topform. 

Revisor sætter således spørgsmål ved både drift og planer. 

– Vi er under vores arbejde ikke blevet overbeviste om at selskabets drift i 2021 kan sikre likviditet til opfyldelse af selskabets forpligtelser i henhold til den gennemførte rekonstruktion i 2020, står der blandt andet at læse i revisorpåtegningen. 

Udfordringerne op til konkursen og den efterfølgende rekonstruktion er ligeledes beskrevet, og ikke mindst punktet ”Begivenheder efter regnskabsårets udløb” giver et fingerpeg om forholdene: 

– Selskabets rekonstruktionsplan har vist sig at være alt for ambitiøs – og selskabet har ikke kunnet leve op til rekonstruktionsplanens ambitioner i den resterende del af regnskabsåret 2020. Samtidigt har selskabet oplevet en del ekstraordinære udgifter i forlængelse af rekonstruktionen, som der ikke var taget højde for i rekonstruktionen, står der. 

Her bliver personalsituationen, stigende materialepriser og forlængede leveringstider med det pres på likviditeten, det medførte, fremhæves også. 

Budgettet som var forudsætningen for akkordordningen bliver således betegnet som ikke realistisk.'

Golding Byg ApS
mio. kr. 2020 2019
Bruttofortjeneste 3,4 10,3
Driftsresultat  -6,3 0,8
Resultat før skat -7,2 0,4
Årets resultat -6,7 0,3
Aktiver i alt 4,1 11,0
Egenkapital i alt -5,0 1,7
Gns. antal ansatte 29 29
Regnskabsåret blev afsluttet 31.12.2020.

Forsidefoto: Colourbox

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.135