23948sdkhjf

Pihl-selskaber vinder institutioner på og danner eget konsortium

Som led byfornyelse af Urbanplanen Syd på Amager har BNS Konsortiet og Byggeri København nu underskrevet aftale om opstart af et omfattende institutionsbyggeri, som skal resultere i flere glade børn og unge i gode rammer for indlæring. 

Projektet omfatter opførelse af ny fritidsinstitution til 448 børn og en specialfritidsinstitution til 74 børn i den almen boligbebyggelse, som er opkaldt efter Urban Hansen, der var overborgmester 60’er og 70’erne mens området blev bygget. 

Udover byggeriet af de to institutioner skal BNS Konsortiet også foretage en helhedsrenovering af Solvang Bibliotek, sikre det omkringliggende terræn og etablere skybrudssikring i området i Urbanplanen Syd.

BNS Konsortiet

BNS Konsortiet består af de to virksomheder BNS A/S og LM Byg A/S. LM Byg er specialister inden for råhusarbejder, og BNS tager sig af overordnet planlægning, projekt og projekteringsledelse samt styring af lukning, installationer og aptering.

BNS og LM Byg er i dag sammen med Pihl & Søn en del af Pihl-koncernen.

– Kontrakten er nu underskrevet, og vi er glade for at være med til at skabe de bedst mulige rammer for børnene og de unge i Urbanplanen Syd med den nye fritidstidsinstitution, siger Martin Palmquist, adm. direktør i BNS, i en pressemeddelelse.

Gennem de seneste 15 år har BNS – og forgængeren B. Nygaard Sørensen – udført mere end 40 institutionsbyggerier. Til projektet i Urbanplanen Syd har BNS, som står for hovedentreprisestyringen, dannet konsortium med søsterselskabet LM Byg, der står stærkt på råhus- og anlægsarbejder. Begge firmaer er del af Pihl-koncernen.

Byggeriet starter op i november 2021 og forventes at stå færdigt i april 2023 og sker i forbindelse med Københavns Kommunes vedtagelse om en handlingsplan for en byfornyelse af Urbanplanen Syd.

Tre var prækvalificeret til projektet 

Byggeri København havde - helt som ønsker - tre entreprenører i spil til projektet i Urbanplanen Syd.

I foråret blev - foruden BNS Konsortiet - Adserballe & Knudsen samt Jakon Bygningsentreprise prækvalificeret til entreprisen.

Projektets værdi blev dengang anslået til at ligge omkring 90 mio. kr.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11