23948sdkhjf

Første bygninger ved 30.000 kvm håndværkerby klar til indflytning

Byggeriet af Femern Bælt-tunnelen, vej- og togforbindelsen på bunden af havet mellem Danmark og Tyskland, er i gang.

Boligerne, faciliteter og rekreative rum til de tusindvis af mennesker, der arbejder på det enorme anlægsprojekt, er placeret i den nye FLC Village i Rødbyhavn. Adapteo blev i foråret valgt til at levere fleksible bygninger til den 30.000 kvm store håndværkerby, og de første vil være klar til indflytning i sensommeren 2021, melder pavillonleverandøren i en pressemeddelelse.

FLC Village vil komme til at byde på alt fra boliger, fitnesscentre, minimarkeder, frisører og sociale mødesteder med fritidsaktiviteter som spil og billard til omklædningsrum og kantiner med professionelle køkkener.

Bygningerne er specielt udviklet til dette formål. 

​– Bygningerne er 9x3 meter og inkluderer et privat værelse til beboeren, et badeværelse med brusebad og toilet samt rekreative rum og udendørs terrasser på begge etager. Det er ikke noget, vi har gjort før, så det er dejligt at se, hvordan bygningerne spiller sammen, siger Örjan Berg, produduktchef i Adapteo Sverige og ansvarlig for designet af bygningerne

Frem til 2023 vil i alt 42 nye bygninger gradvist blive afsluttet, og arbejdere ved Femern Bælt-projektet vil således efterhånden kunne flytte ind.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126