23948sdkhjf

Nordsjællændere i kamp mod byggelysten milliardær

Lokale i området mellem Melby og Liseleje ved Nordsjællands kyst har startet en underskriftsindsamling for at få fredet et grønt område, som de frygter en milliardær vil bygge over 150 nye sommerhuse på.

Det skriver TV2 Lorry. Ifølge kvinden bag underskriftsindsamlingen, Susan Holvøe, skal den lægge pres på Halsnæs Kommune for en fredning.

- Vi vil vise byrådet, hvor stor opbakning der er til en fredning, som skal være med til at redde området, siger hun Susan Holvøe til TV 2 Lorry.

Konflikten er startet efter, at milliardæren Svend Petersen - kendt som Træsko-Svend - de seneste år har købt grunde op i den grønne kile, der går fra Melby mod kysten i det naturskønne område.

Der er tale om gårde, og området er en landzone, som der ikke må bygges på. Ifølge Lorry har Svend Petersen kontinuerligt sagt, at han ingen planer har om at opføre sommerhuse på grundende og sælge dem videre bid for bid.

I maj viste en aktindsigt indgivet af Frederiksborg Amtsavis dog, at Svend Petersen havde ansøgt Halsnæs Kommune om at tilladelse til at opføre 183 sommerhuse på området. En ansøgning, der var blevet afvist.

Det har dog ikke givet de lokale ro i sindet. Og derfor bliver der altså nu arbejdet for en fredning.

- Når en byggematador køber sig ind, så er det nok ikke fordi, han vil være landmand, siger Susan Holvøe og tilføjer, at kommunens afvisning ikke er hugget i granit.

- Der findes dispensationsmuligheder, og selv om byrådet ikke vil give det nu, så kan vi ikke være sikre på, det ikke ændrer sig i fremtiden, siger Susan Holvøe til TV2 Lorry.

Svend Petersen har lavet sine milliarder på ejendomsinvesteringer og ejer selskabet City Apartment, der udlejer lejligheder i København.

Ifølge Berlingske har han tidligere fået kritik for høje lejer og tvivlsomme boligsag. Så sent som sidste år.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.091