23948sdkhjf

Klokken ringer ind til 68 boliger på tidligere skolegrund

Holstebro Kommune har solgt grunden, hvor Nørrelandsskolen lå, til ejendomsinvesterings-selskabet Hokton A/S. De gamle skolebygninger er revet ned, og nu er byggeri af rækkehuse gået i gang. 

Nørrelandshusene, som det nye boligområde er navngivet, kommer til at bestå af rækkehus i både 1-plan og 2-plan med vandret lejlighedsskel, så man enten kan bo i stueplan eller på 1. sal. I alt opføres 68 enheder med tilhørende opbevaringsskur. Enkelte vil få egen carport. Der bliver udelukkende tale om lejeboliger med VEA, Vestjydsk Ejendomsadministration, som ansvarlig for udlejningen. 

Nørrelandshusene kommer således til at ligge, hvor der tidligere var skolebygninger, skolegård og sportsplads. 

På byggegrunden lå således den tidligere Nørrelandsskolen, der fungerede som folkeskole frem til 2012. I en årrække herefter blev lokalerne brugt til undervisning af elever fra Sønderlandsskolen og Storåskolen. Den nyeste del af bygningsmassen rummer i dag en afdeling af Specialkompetence Holstebro. Resten af Nørrelandsskolen er revet ned. 

Planen er at de første boliger står færdige i april 2022, og ejeren forventer at afslutte hele byggeprojektet til september 2022. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093