23948sdkhjf

Søges: To entreprenører til anlægsarbejder for over 600 millioner

De to nordsjællandske forsyningselskaber Hillerød Forsyning og Halsnæs Forsyning har i flere år haft et tæt samarbejde. Der er blandt andet etableret en fælles ordning for affaldsindsamling. 

Nu skruer parterne op for kadencen. 

De søger nemlig to entreprenører til et tæt partnering-samarbejde, hvor der i de kommende år skal udføres fem store anlægsarbejder for mere end 600 mio. kr. 

- Partnering-samarbejde mellem bygherrer og entreprenører betyder, at parterne gennem et fast, tæt samarbejde kan ændre hele samarbejdskulturen. Det tætte samarbejde og en tidlig inddragelse af entreprenører i projekterne skal skabe en ’én for alle og alle for én’-holdning, der skal sikre lavere anlægspriser, højere effektivitet, større budgetsikkerhed, bedre samarbejdskultur og øget fokus på bæredygtighed, siger Pernille Ingildsen, leder af projektafdelingen, Hillerød Forsyning. 

Lavere priser og højere tilfredshed

Aftalen skal komme både forsyningsselskaberne, kunderne og de to samarbejdspartnere til gode. 

- Et tæt samarbejde med to faste partnere giver os mulighed for at tænke langsigtet. Det betyder, at vi kan blive enige om succeskriterier, mål og leverancer, ligesom vi tager et fælles økonomisk ansvar, hvor både eventuelle gevinster og risici er et fælles ansvar. I sidste ende skal det tætte samarbejde munde ud i lavere priser og højere tilfredshed, siger Finn Ellegaard, chef for Plan & Projekt, Halsnæs Forsyning. 

Hillerød Forsyning og Halsnæs Forsyning indbyder interesserede entreprenører til et online informationsmøde om det kommende partnering-samarbejde den 1. juli kl. 13.00.

Forsidefoto: Colourbox

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095