23948sdkhjf

Ny medejer giver midtjysk husbygger mere styrke i toppen

MK Huse i Viborg har – som mange andre i byggebranchen – travlt. Og det i en sådan grad, at firmaets ledelse har set sig nødsaget til at udvide ejerkredsen for at videreudvikle virksomheden. 

De to hidtidige ejere Jesper Thybo Jesper Lauridsen har således inviteret 39-årige Johnny Jørn Jensen med i ejerkredsen. 

Johnny Jørn Jensen har siden 2013 været ansat hos i firmaet, som beskæftiger sig med nybyggeri af parcelhuse og større, lokale boligudviklingsprojekter. Først som murersvend og sidenhen byggeleder, og denne dagligdag fortsætter fremover uændret. 

– Vi har store projekter i ordrebogen, og parcelhusmarkedet er i voldsom vækst. Derfor har vi brug for ekstra ledelsesmæssige hænder, og Johnny matcher virksomhedens værdier perfekt, så det er en fornøjelse at få ham ind i ejerkredsen, siger Jesper Thybo, i en meddelelse på MK Huses Facebook-side. 

Johnny Jørn Jensen hæfter sig blandt andet ved at firmaets satsning på typehusene har fået rigtig godt fat og – med hans ord - går en spændende fremtid i møde. 

Lige for tiden knokler husbyggerens folk på Hyacinten, et nyt boligområde syd for Søndersø i Viborg med 37 dobbelthuse og rækkehuse. Derudover er der gang i flere byggepladser i Viborg og omegn – hovedsageligt parcel- og rækkehuse men der er også netop færdiggjort et stort lejlighedskompleks bestående at otte lejemål i Randers. 

MK Huse blev etableret i 1978 og har i dag omkring 25 ansatte.

MK Huse ApS
mio. kr. 2019/20 2018/19
Bruttofortjeneste 12,7 12,5
Resultat før af- og nedskrivninger 3,9 3,3
Resultat før skat 3,6 2,7
Årets resultat 2,8 2,0
Aktiver i alt 18,6 23,1
Egenkapital i alt 8,9 8,1
Gns. antal ansatte 19 22
Regnskabsåret blev afsluttet 30.04.2020.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109