23948sdkhjf

Bygger Danmarks største rutsjebane for næsten 100 millioner

Gæster i Fårup Sommerland i Nordjylland vil allerede kunne se stor aktivitet på byggepladsen, hvor det, der over de næste 10 måneder bliver til landets største rutsjebane rutsjebanen, tager form og rejse sig. 

Prøv en tur i POV-videon af selve turen i bunden af artiklen.

Og gæster med en trang til et adrenalinsus kan godt begynde at gnide sig i hænderne. Næste år slår forlystelsesparken således dørene op til den 40 meter høje og 900 meter lange ”Fønix”. 

Hele projektet vil koste knap 100 mio. kr., oplyser Fårup Sommerland i en pressemeddelelse og tilføjer, at det dermed med afstand er den største forlystelses-investering nogensinde i parkens 46-årige historie.

Fakta om Fønix:

  • Bliver Danmarks største rutsjebane.
  • 40 meter høj og er dermed Danmarks højeste rutsjebane.
  • Topfart på 95 km/t og er dermed Danmarks hurtigste.
  • 905 meter lang og den vil dermed være Danmarks længste loop-rutsjebane.
  • Første rutsjebane i verden med et såkaldt stall loop, hvor man udsættes for negativ G-påvirkning og dermed oplever vægtløshed hængende på hovedet.
  • 14 momenter, hvor passagererne oplever vægtløshed. Dermed vil rutsjebanen være den rutsjebane i Skandinavian med mest såkaldt airtime, der er følelsen af vægtløshed, som opstår når kroppen udsættes for negativ G-påvirkning.
  • Opføres af en af verdens førende rutsjebaneproducenter, Vekoma fra Holland.
  • Hviler på 170 fundamenter, og det vil kræve 130 lastvognstræk at fragte Fønix til Danmark.
  • Koster knap 100 mio. kr. og er med afstand største forlystelsesinvestering i Fårup Sommerlands 46-årige historie.
  • Næststørste investering skete i 2013 i forlystelsen Orkanen, der kostede parken 44 mio. kr.

Næststørste investering skete i 2013, da Fårup Sommerland præsenterede forlystelsen Orkanen til en pris i omegnen af 44 mio. kr. 

Rutsjebanen hviler på 170 fundamenter, og det vil kræve 130 lastvognstræk at fragte Fønix til Danmark.

Det er en af verdens førende rutsjebaneproducenter, hollandske Vekoma, der står bag designet og opførelsen af Fønix.

95 km i timen 

– Det er en tilføjelse, vi har arbejdet på gennem lang tid, og vi ser ekstremt meget frem til at kunne nyde udsigten til Fønix i forlystelsesparken inden længe, siger Niels Jørgen Jensen, direktør i Fårup Sommerland.

Fønix får en topfart på 95 kilometer i timen, rutsjebanen bliver 40 meter høj, mere end 900 meter lang og er samtidig den rutsjebane med mest såkaldt airtime - oplevelse af vægtløshed - i Skandinavien med 14 forskellige elementer som drop, loops og twists. 

Samtidig bliver Fønix den første rutsjebane i verden med et såkaldt stall loop, hvor det klassiske loop kombineres med en omvendt camelback, som giver en oplevelse af vægtløshed i 2,5 sekunder.

Investering ud af coronaes skygge

Fårup-direktør Niels Jørgen Jensen vurderer, at rutsjebanen formentlig blive en af de største investeringer i den danske turismeindustri i 2022. 

– Det er helt bevidst, at vi opgraderer i en sådan grad på nuværende tidspunkt, og vi ser det som et vigtigt skridt på vejen ud af corona-skyen, siger Niels Jørgen Jensen om investeringen. 

– Det er det, der skal skabe konkurrencefordele på længere sigt, således at både vi og branchen som helhed kan rejse os fra corona-asken som Fugl Fønix, tilføjer sommerlandsdirektøren.

Direktør i Fårup Sommerland, Niels Jørgen Jensen, forventer at kunne klippe snoren til Danmarks største rutsjebane i forbindelse med sæsonåbningen i påsken 2022.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094