23948sdkhjf

Efter opkøb: Nu skal Loxam udvikle nye forretningsområder

I sidste uge offentliggjorde Loxam opkøbet af JM Trykluft.

Men det får ikke adm. direktør Carsten Hoeck til at ryste på hånden. Han er altid på udkig efter nye muligheder, og der er mange spændende udfordringer i fremtiden, når det gælder udlejning.

- Vi ser mange muligheder for at være endnu bedre til at servicere kunderne. I de kommende år vil vi blandt andet have fokus på nye forretningsområder. Der vil desuden blive tale om en stor omstilling, når vi kommer til materiellet og maskinerne, fordi nye krav vinder frem, og her skal vi som udlejer være på forkant. Vi har øget vore investeringer kraftigt af samme grund, siger han til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Han anser også udlejning som koncept for at være i fremmarch.

- Vi ser en tendens til, at folk gerne vil leje og dermed gøre maskinerne til en variabel omkostning, som er styret af aktivitetsniveauet. Vi ser sådan på det, at vi har fuldt fokus på at servicere kunden, og han kan koncentrere sig om det, han er god til. Derfor ser vi også, at flere eksempelvis entreprenører, vælger at overlade deres maskinpark til os, og så leje den i stedet, siger han. Han er godt klar over, at det er en udvikling, der ikke sker over natten, men noget, der langsomt kommer, sådan som det også sker i resten af Europa, siger han til Licitationen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.246