23948sdkhjf

Én sag og 11 nye ansatte bag nulresultat hos københavnske arkitekter

KHR Architecture kommer ud af 2020 med et nulresultat på bundlinjen. Til gengæld er virksomheden blevet styrket med nye kompetencer og forretningsområder, som skal øge omsætning og indtjening i fremtiden.

Siden 2019 er omsætningen steget fra 54 til 63 mio. kr. og 11 fuldtidsstillinger er kommet til hos KHR Architecture, som nu har godt 100 medarbejdere.

Medarbejdertilgangen udgør ifølge adm. direktør og partner Lars Kragh en del af forklaringen på, at 2020-årsresultatet trods den øgede omsætning ender med et beskedent overskud på 48.000 kr. efter skat. Resultatet dækker også over et enkeltstående, større tab på et forlig omkring et skolebyggeri fra 2011, oplyser arkitektfirmaet i en pressemeddelelse.

– Vi har helt bevidst investeret i nye forretningsområder og kompetencer, og det koster på bundlinjen på den korte bane. Allerede nu kan vi dog mærke den positive effekt både internt og i form af projekttilgang, og jeg er sikker på, at vi på sigt også vil kunne høste vores investering på bundlinjen, siger Lars Kragh i meddelelsen.

– Når det er sagt, er bundlinjen aldrig vores primære fokus. Naturligvis skal vi tjene penge, men KHR er en uafhængig, partner-ejet arkitektvirksomhed, hvor vi alle er enige om, at vores vigtigste mission er at skabe god arkitektur, der gør en positiv forskel for brugerne og samfundet, fortsætter han.

Her er KHR kommet styrket ud af 2020 

Overordnet set har firmaet styrket to områder, som har kostet i 2020, påpeger direktøren:

- Vi har professionaliseret vores virksomheds drift ved at uddanne og ansætte inden for IT, HR, administration og kommunikation. Den øvelse bliver snart fuldendt med en ny tegnestuechef, der skal sikre, at vi bruger vores menneskelige og faglige ressourcer bedst muligt. 

Desuden er det forretningsmæssige fokus bredt ud til nye områder og målgrupper, så der nu er det, som betegnes en "mere sund balance" mellem offentlige og private kunder og kan tilbyde analyse og rådgivning. Derfor er der investeret i at opbygge en dedikeret enhed til bygherrerådgivning samt ansat en kapacitet inden for boligbyggeri. 

- Corona har naturligvis også spillet en rolle hos KHR og været en fordyrende faktor i vores drift, men der har været overraskende godt gang i ordrebogen på trods af de særlige omstændigheder. Vi har masser af spændende projekter i pipelinen og et stærkt hold til at løfte dem, så vores 75. år tegner på alle måder lovende, slutter Lars Kragh.

KHR Architecture A/S
mio. kr. 2020 2019
Bruttoresultat 53,5 44,8
Driftsrresultat 0,8 0,9
Resultat før skat 0,1 0,1
Årets resultat 0,0 0,1
Aktiver 34,2 34,1
Egenkapital 2,6 2,4
Gns. antal fuldtidsansatte 76 65
Regnskabsåret blev afsluttet 31.12.2020.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141