23948sdkhjf

Tonsvis af forskalling og stillads i nye Metro-stationer

12.000 kvadratmeter vægforskalling, 1.100 ton stillads og 10 designingeniører er med til at skabe fem nye metrostationer

Arbejdet med udvidelsen af den københavnske metro til Sydhavnen er i fuld gang, og der anlægges i øjeblikket blandt andet fem nye metrostationer.

Peri Danmarks forskallings- og stilladsløsninger og omfattende tekniske viden er en vigtig bestanddel af arbejdet. Det fortæller firmaet i en pressemeddelelse.

I 2024 bliver Københavns Metro yderligere udvidet, når der bliver tilføjet 4,5 kilometer med fem stop i Sydhavn, så området, der er i rivende udvikling, og de mange beboere forbindes til resten af metronettet.

På hvert af de fem stop (Havneholmen, Enghave Brygge, Sluseholmen, Mozarts Plads og Ny Ellebjerg) skal der naturligvis anlægges underjordiske stationer.

Det tysk-franske konsortium Tunnel JV, der består af Hochtief Infrastructure og Vinci Construction Grands Projects, står for at bygge de fem nye metrostationer på Sydhavnsmetroen, ligesom de også skal lægge 4,5 kilometer skinner.

En fundamental komponent i etableringen af de underjordiske stationer er betonvæggene.

Til at varetage den komplekse understøttelse af arbejdet med in-situ støbningen har entreprenøren valgt Peri Danmark.

Forskallings- og stilladsleverandøren med hovedkontor i Greve har således leveret hele 12.000 kvm vægforskalling, 1.100 ton stillads og 10 designingeniører til at stå for den komplekse planlægning. Alt i alt er det blevet til mere end 4.000 ton leveret Peri-materiel.

Komplekst forløb

Udførelsen af ethvert underjordisk byggeri med en stram tidsplan og under hensyntagen til de tætbeboede omgivelser giver nogle åbenlyse udfordringer.

Læg så dertil, at der sideløbende skal bores en tunnel længere nede og så begynder kompleksiteten at blive åbenbar.

Derfor har entreprenøren været nødt til at sætte stor lid til de tekniske løsninger og ikke mindst den forudgående rådgivning fra materielleverandører som Peri.

Peri

Peri leverer bæredygtige løsninger i form af forskalling, stillads og rådgivning til ethvert bygge- og anlægsprojekt.
Den tyske familievirksomhed har eksisteret i over 50 år og har altid været en pioner inden for forskallings- og stilladsteknologi. Med mere end 70 datterselskaber fordelt på 90 lande er Peri repræsenteret over hele verden.
Virksomheden har mere end 9.500 ansatte og en total omsætning på 1,68 mia. euro sidste år (knap 13 mia. danske kroner).
Firmaet har været i Danmark siden 1993.

Et avanceret puslespil

Og netop monteringen af materiellet har været en udfordring. Grundet den komplekse og stramme konstruktionsplan har boringen af tunnelen og forskallingen af stationerne skullet foregå parallelt og i nogle tilfælde med meget begrænset plads. Det har haft den konsekvens, at Peri’s material så vidt muligt er samlet oppe på jorden og derefter hejst ned:

- Dette projekt har i nogle tilfælde været et avanceret puslespil. Nogle af elementerne til for eksempel platformvæggene kunne først sættes op efter tunnelboremaskinen havde passeret, hvilket betød, at der på det tidspunkt var begrænsede løftemuligheder, siger Alexander Hansen, projektleder hos Peri Danmark, og fortsætter:

- Den store mængde af materiel på over 4.000 ton samt antallet af forskellige forskallings-, understøtnings- og stilladsprodukter, der har været involveret, har også givet nogle logistiske hovedbrud, men takket være det gode samarbejde med entreprenøren har vi formået at løse det meget tilfredsstillende.

Læs mere om: peri
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112