23948sdkhjf

Vestjysk entreprenør vinder 56 seniorboliger på Vestegnen

Fællesskab er en af kerneværdierne for de 56 seniorboliger i Roholmparken i Albertslund, som et hold med totalentreprenør Gråkjær, GPP Arkitekter samt LB Consult som, opfører. 

Boligerne, der i alt omfatter cirka 3.900 kvm, er placeret i klynger á tre bygninger med henholdsvis 20 eller 16 boliger. Centralt mellem boligklyngerne ligger et cirka 180 kvm stort fælleshus, som med sin placering understreger, at fællesskab er omdrejningspunkt for bebyggelsen. 

Planen er at opføre bygningerne i to etager, hvor boligerne enten har et areal på omkring 58 kvm eller 80 kvm og derved især henvender sig til enlige eller par. 

Målet er, at Roholmparkens fællesskab skal skabe værdi for beboerne. Eksempelvis er det indrettet, så alle boliger får en naturlig kobling til de grønne omgivelser og fælleshuset, der placeres centralt imellem boligerne. På samme måde giver gårdrummet og fælleshuset beboerne mulighed for at dyrke fællesskabet ved blandet andet at holde køkkenhaver. Dog får alle beboere også adgang til udendørs privatliv i form af enten en terrasse eller en altan, som er vendt væk fra gårdmiljøet.

Med de kommende beboere – seniorer – i tankerne er bebyggelsen indrettet med niveaufri adgang for alle beboere. På 1. sal bliver der adgang til elevatorer.

Projektet forventes ifølge Gråkjær opstarter i tredje kvartal 2021. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.115