23948sdkhjf

Casa skriver 155 yderligere fællesskabsboliger i bogen

Martin Kring, chef for Casa Group og NREP’s fælles selskab Plushusene, løfter sløret for firmaets næste bofællesskab. Og, som han kunne fortælle til Licitationen - Byggeriets Dagblad for en måned siden, opføres det i Tårnby. 

– Vi har længe haft forespørgsler fra interesserede lejere på mulighederne for et bofællesskab netop på Amager, så det bliver godt at komme i gang på den rigtigt fint beliggende grund, siger Martin Kring i en pressemeddelelse om projektet. 

Del af fremtidens landsby

Plushusene bliver en del af det nye kvarter i Tårnby på Amager, som har fået navnet Tømmerup Parken.

Kvarteret har med regnvandspark, naturlegeplads og med en beliggenhed lige over for den lokale skov, Ugandaskoven, både by og natur tæt på. 

Bofællesskabet i Tårnby omfatter 155 boliger på to-fem værelser. De er fordelt på lejligheder i punkthuse som er på tre etager, rækkehuse i et og to plan samt generationshuse med to boliger i hver – en mindre bolig i stueplan og en fireværelses familiebolig på første og anden sal. Generationshusene er tiltænkt to generationer fra samme familie.

Mellem husene er grønne rum med træer, buske, høje stauder samt græs, legeområde, opholdszoner, orangeri og nyttehaver. Projektet bæredygtigtighedcertificeres, ligesom der er fokus på økonomisk og social bæredygtighed i form af deleøkonomi og tætte relationer.

Tårnby-boligerne opføres af det faste team på Plushusenes projekter: Casa er totalentreprenør på de cirka 13.900 etagemeter byggeri, mens arkitekt er Aarstiderne Arkitekter, og SLA er landskabsarkitekt.

Fakta: Plushusene i Tårnby

Etagemeter byggeri: Ca. 13.900 kvm

Bygherre: Plushusene.

Arkitekt: Aarstiderne Arkitekter

Landskabsarkitekt: SLA

Totalentreprenør: Casa

 Nærmere sig de 2.000 boliger

Bebyggelsen i Tårnby følger efter Plushusenes første bofællesskab i Hedehusene, som netop står færdigt, samt nye bofællesskaber på vej i Nivå, Ballerup og Lisbjerg ved Aarhus med henholdsvis 148, 97 og 226 boliger. Projekterne i Tårnby og Hedehusene tæller 155 og 139 boliger. Hermed kan Plushusene skrive 765 boliger på listen.

Samlet har Plushusene et mål om at opføre 2000 boliger fordelt på 10-12 bofællesskaber, hvilket svarer til en investering på samlet godt 3 mia. kr. 

Selskabets næste projekter er på vej i Køge Nord samt i Ølstykke - forudsat det, Martin Kring kunne fortælle om firmaets strategi og planer tidligere i år, stadig holder.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.188